Tilskud til det lokale idræts- og fritidsliv
Kolding Kommunes udvalg, Sundhed og Fritid, har udmøntet 2,3 millioner kroner i tilskud til tolv foreninger og haller rundt om i kommunen. Pengene er primært øremærkede til energiforbedringer og bygningsrenoveringer, som kan styrke det lokale fritids- og idrætsliv.
Fx har Kolding Faldskærmsklub på Kolding Lufthavn i Vamdrup fået 250.000 kr. til efterisolering og til ny facade.
Jordrup og Omegns Rideklub har fået 53.250 kr. til et nyt hegn. Lunderskov Hallen 80.000 kr. til isolering af lofter, og Fynslundhallen i Jordrup har modtaget 222.500 kr. til en ny varmepumpe, og Trekløverhallen i Stepping har modtaget 87.500 kr. til renovering af en sidebygning.
Lunderskov Skytte-, Gymnastik og Idrætsforening har fået 11.750 kr. til en instruktørs deltagelse i et kursus i Yoga.