Plan om vindmøller i Stepping/Farris udsættes til efter valget

Byrådsmedlem er bekymret for, at befolkningens modstand overhøres.

I den planlagte vedvarende energi park i Farris/Steppingområdet er der ikke kun planer om solceller, men også om 3-4 kæmpevindmøller.

– Det er til stor gavn for jordejere, der vil score kassen, hvis planen vedtages, siger det lokale byrådsmedlem Molle Lykke Nielsen (DF). Han er imidlertid bekymret for, at lokalbefolkningens modstand overhøres af byrådet.

– Men der er snart valg til byrådet, og forvaltningen har travlt, og den når efter sigende ikke at fremlægge en lokalplan for solceller og kæmpe vindmøller inden valget, siger han.

– Min opmærksomhed på den modstand, der har været imod den planlagte solcellepark i området, bliver ikke mindre, nu da også 3-4 kæmpevindmøller skal indeholdes i planen.
Hvor står befolkningen i området? Jeg ved, hvor jeg står som evt. beslutningstager; jeg siger nemlig nej til vindmøller på land og nej til solcelleparker, hvis ikke der er overvejende lokal opbakning, siger Molle Lykke Nielsen, som bor i Hejls.

Se også