Ny app skal gøre det lettere at finde en p-plads
Det skal være lettere at finde en parkeringsplads i Kolding midtbyen.
Derfor lancerer Kolding Kommune nu en ny parkerings-app. Den ny app hedder Kolding Parkering og kan downloades i App Store og Google Play.
App’en erstatter den hidtidige mobilvenlige hjemmeside med parkeringspladser, som kommunen ikke længere har adgang til at vedligeholde.
”Nu får vi en bedre løsning, som forhåbentlig vil gøre det lidt lettere for bilisterne at finde en ledig parkeringsplads,” siger trafikplanlægger Erik Harbo, Kolding Kommune.
Hvis du ikke er så begejstret for apps, så kan du få overblik over p-pladserne på hjemmesiden parkering.kolding.dk.
Boje/Henri.