Rockwool nedjusterer
VAMDRUP: Det går ikke helt som forventet for Rockwool-koncernen, der har haft fabrik i Vamdrup siden 1966.
Selskabet har nedjusteret forventningerne til 2025, og det medførte onsdag i sidste uge et stort fald i aktierne på 16,2 procent.
Rockwool skriver i en selskabsmeddelelse i forbindelse med regnskabet for 2. kvartal, at man har nedjusteret forventningerne til både omsætning og til overskudsgraden for 2025. Det er sket som konsekvens af “udfordrende makroøkonomiske forhold”, forklares der.
Overskudgraden forventes at falde til under 16 procent – mod en tidligere forventet indtjening på omkring 16 procent.
Det fremlagte regnskab for 2. kvartal viser, at omsætningen dog endte på 988 millioner euro, hvilket svarer til et fald på kun 2 procent, sammenlignet med sidste år. Samtidig er overskudgraden i samme periode faldet med 3,2 procentpoint i forhold til sidste år.