Politiet fandt 300 flasker lattergas på adresse i Lunderskov
En 32 årig mand er nu sigtet i sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi
En 32 årig mand er nu sigtet i sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi
LUNDEDRSKOV: Sydøstjyllands Politi gennemførte onsdag formiddag en ransagning på en adresse i Lunderskov, hvor betjente fandt i alt 300 flasker lattergas. Hver flaske indeholdt 670 gram lattergas. Derudover blev der på adressen fundet en mindre mængde kokain, hash, vapes og hamp planter.
Den 32-årige mand, der opholdt sig på adressen, da politiet kom. Han er blandt andet sigtet for overtrædelse af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere ved at være i besiddelse af de 300 flasker med henblik på videresalg.
– Vi er meget tilfredse med at have gjort dette fund af lattergasflasker, som nu er taget væk fra gaden, hvor de kunne have gjort stor skade.
Lattergas er farligt – både for den enkelte, som ved indtagelse risikerer alvorlige og permanente helbredsskader, og for andre, hvis man eksempelvis sætter sig bag rattet efter at have indtaget det. Vi har i politiet et stort fokus på at bekæmpe handel med lattergas, og det er naturligvis meget tilfredsstillende, at vi har kunnet beslaglægge denne mængde ved aktionen, siger politikommissær Anders Koed Lauritzen fra Sydøstjyllands Politi.
-
Lattergas er en simpel gas kaldet dinitrogenoxid, N2O
-
Indtages gassen i større mængder, kan personen komme til at mangle ilt, og i værste fald kan dette medføre død ved kvælning
-
Bruges lattergas i store mængder og over længere tid, er der tegn på, at det nedsætter kroppens evne til at optage B12 vitamin. Man kan derfor udvikle såkaldt nervebetændelse (kaldet ”neuropati”), hvor især spidserne af fingre og tæer bliver følelsesløse.
-
Ved større portioner lattergas vil temperaturen af gassen være meget lav, når den frigives. Man kan derfor få skader på læber og mund på grund af den ekstremt kolde gas.
-
Der er også set tandskader hos unge, som åbner de små metalpatroner med tænderne.
-
Det er ulovligt at sælge og markedsføre lattergas som rusmiddel / seb