Deltidsbrandfok forsvinder – men ikke i Vamdrup

John Boelck til venstre får her nøglerne af borgemester Knud Erik Langhoff til stationens nye sprøjte (Arkivfoto).

VAMDRUP: Jarl Vagn Hansen, direktør for TrekantBrand har æret ude i pressen med bekymringer, om at alt for mange deltidsansatte brandmænd forsvinder. Men det ikke gælder åbenbart for stationen i Vamdrup, som er betjent af deltidsansatte brandfolk. Her er der pt. brandmænd (mk) nok, fastslår stationens daglige leder John Boelck:

– Vi er i øjeblikket 18 deltidsansatte tilknyttet stationen her i Vamdrup, og heraf er en kvinde, og en mere er måske på vej, og det er tilstrækkeligt til klare udrykningerne, fortæller han.
Manglen på deltidsbrandmænd (mk) kommer fx til syne hos TrekantBrand’s station i Fredericia, hvor man på nuværende tidspunkt mangler 20 procent af deltidsstyrken, svarende til fem personer. Siden 2022, har 19 del-tidsbrandmænd forladt stationen, skriver Fredericia Dagblad:
– Det ses mange steder, og ikke kun i Fredericia. Det er gode folk, der forsvinder. Men vi har en vanskelig model med tilkald af deltidsfolk, forklarer Jarl Vagn Hansen til mediet.
Han mener, at en af grundene til, at de deltidsansatte forsvinder i høj grad skyldes, at der ofte indkaldes frivillige fra andre stationer fremfor at bruge de lønnede deltidsansatte, hvilket er en billigere model!
– Selv vi i øjeblikket ikke mangler brandfolk her i Vamdrup, overvejer vi alligevel om vi snart skal begynde at søge nye folk. Men det skyldes, at det går henimod tiden, hvor flere af vores gode folk helt naturlige af grunde snart forlader os. Og det kan måske godt tage lidt tid inden vi finder de rigtige, som afløsere. De skal nemlig helst bo i byen, som er tæt ved brandstationen, og de skal også helst opnå tilladelse hos deres arbejdsgivere til at må forlade deres arbejdspladser, når alarmen lyder, fortæller John Boelck.
For TrekantBrands station i Vamdrup består en normal udrykning af mindst fem brandmænd og en holdleder, fordelt på en automobilsprøjte og en vandtanvogn. Ved automatiske brandalarmer (ABA) og andre mindre brande kan man nøjes med at sende en sprøjte afsted bemandet med en holdleder og tre brandmænd (mk).
Ud over at skulle stille mandskab til rådighed ved brandalarmer, er døgnet rundt være to brandmænd til rådighed til betjeningen af stationens akutbil, som yder livsreddende førstehjælp i 6580-området. /seb

Se også