Annie fra Vamdrup valgt som formand for Ældrerådet

Det nye ældreråd, med den nye formand, Annie Aarestrup fra Vamdrup, yderst til venstre i billedet.

VAMDRUP: Ældrerådet i Kolding Kommune har efter valget konstitueret sig med Annie Aarestrup fra Vamdrup som formand og med Laurits Kruse som næstformand.

Fem nye medlemmer kom ved ældreråds-valget. Det er Anne-Marie Olsen, Bente Thue Hansen, Dorte Søgaard Olesen, Marianne Hansen Fasterkjær og Lars Hemrich
Genvalgt blev Bent Ginnerskov Jensen, som topscorer, Molle Lykke Nielsen, Kirsten Christensen, Anni Aarestrup, Hans Jørgen Aarøe, Gunner Nielsen, Bent E. Nielsen og Laurits Kruse.
Næsten 9.300 borgere i Kolding Kommune deltog i ældrerådsvalget.

Kort om Ældrerådet

Kolding Ældreråd er et folkevalgt hørings-råd, som består af 13 medlemmer, som fungerer som rådgiver for byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Ældrerådet formidler synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer på 60 år og derover. Byrådet skal høre Ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre i Kolding Kommune. Ældrerådets nye medlemmer er valg for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Se også