Antenneforening vil beholde selvstændighed

VAMDRUP: Mens Lunderskov Antenneforening har besluttet at lægge sig ind under Kolding Net, så arbejder antenneforeningen i Vamdrup fortsat på at få en aftale i hus på TV-området med Nordlys, som kan sikre foreningens fortsatte selvstændighed.

Det oplyser foreningens formand, Bjarne Pedersen.

Uroen omkring de lokale antenneforeninger startede, fordi Nordlys pludselig opsagde samarbejdet med de lokale antenneforeninger omkring internettet.

Det skete, fordi Norlys havde ville købe selskabet Ewii’s internetdel. Men det mente Konkurrencerådet ville give Norlys monopol i Trekantområdet.

For at tilfredsstille Konkurrencerådet valgte Norlys, at opsige samarbejdet på internet-området med syv antenneforeninger i Trekantområdet. Bl.a. i Vamdrup og Lunderskov:

Bjarne Pedersen fortæller, at Norlys tidligere har fremsendt et tilbud til Vamdrup Antenneforening om fremtidigt samarbejde, men, som antenneforeningen ikke kunne acceptere:

– Som det ser ud lige ud, må vi nok se os om efter en ny samarbejdspartner på internet-området. Men vi satser fortsat på et samarbejde med Norlys på Tv-området, og derfor har vi bedt Norlys om nyt et forhandlingsudspil, siger Bjarne Pedersen.

Han understreger, at der satses på, at Vamdrup Antenneforening fortsat kan bevares, som en selvstændig forening, og at en ny aftale med Norlys ikke koster medlemmerne penge.

Lidt historie

Vamdrup Antenneforening blev stiftet i 1981, men allerede i 1972 blev der etableret en mindre antenneforening for Søparken og Hvidøre. I 1975-1976 blev denne forening udvidet til også at omfatte hele området vest for banen med navnet Vestbyens Antenneforening.

I den østlige del af Vamdrup fandtes der tre små antenneforeninger, Enghaven, Kongeå og Østbyen. De blev i 1980 til Østbyens Antenneforening.

Allerede i 1981 blev de to foreninger lagt sammen til Vamdrup Antenneforening, som siden har samarbejdet med Stofa og Norlys.

Se også