Byrådet anmelder nu læk til politiet
KOMMUNEN: Byrådet i Kolding beslutter efter alt at dømme i aften på et byrådsmøde at anmelde et brud på tavshedspligten fra lukket møde til politiet.
Det handler, som tidligere omtalt om oplysninger pressen kom i besiddelse fra et lukket møde. Det handlende om det omstridte område Riberdyb/Holmsminde i Kolding midtby.
Udviklingen af netop dette område er efterhånden trukket i langdrag i mange år, uden at der er sket noget på arealet, og det har vakt stor kritik.
Sagen er kommet til politianmeldelse, fordi det absolut ikke behagede politikerne i økonomiudvalget og ledelsen i Kolding Kommune, at oplysninger baseret på fortrolige dokumenter, pludselig kom frem i offentligheden, blandt andet i JydskeVestkysten.
Derfor har et flertal i byrådet nu politianmeldt lækket. Det kan man læse i dagsordenen for byrådsmødet. Man mener, at der er sket brud på tavshedspligten. Desuden vurderes, at der er et strafbart at videregivelse af fortrolige oplysninger fra et møde i et politisk udvalg, som kan skade enkeltpersoner, virksomheder eller kommunale interesser.