Samler dåseringe i en god sags tjeneste

VAMDRUP: Heidi Lysdal Jensen på adressen Dysse Ager 2 i Vamdrup samler dåse ringe ind, og det her medført, at 24 kg ringe netop er afleveret til Odd Fellow Logen i Kolding, som har sendt dem videre til samlecentralen.
Nogle af ringene bliver omsmeltet og brugt til proteser, og andre bliver omsmeltet og solgt. Beløbet går direkte til Læger uden Grænser, der bruger pengene til kirurgisk stål og andet, der hjælper bl.a. børn, som ved sprængning af vejsidebomber har mistet lemmer. Og for hver 2,5 kg er der penge nok til at lave en protese til et barn, skriver Heidi Facebook.
Dåse ringene skal være fra øl og sodavand. Og vil du være med til at støtte en god sag, så kan ringe afleveres hos Heidi på Dysse Ager 2, 6580 Vamdrup. Og hvis hun ikke er hjemme, kan ringene lægges på bænken mellem dørene.