Trio fra Vamdrup udgiver debutalbum

VAMDRUP: Trioen “What’s In The Bag”, der er fra Vamdrup kommer nu med debutalbummet “Gold Rush”. En musikalsk sammensætning af prærie, rock og eventyr. What’s In The Bag, som er kendt for deres unikke blanding af country, folk og rock.
Bandet fra Vamdrup, som består af tre musikere fra byen, som med deres karakteristiske lyd allerede har markeret sig tydeligt på den danske americana-scene gennem singler som “The Hunt” og “Cracks”.
Med albummet Gold Rush samler troen en række sange, fra de amerikanske prærie­landskaber, sammen med en rå dansk rockkant – et udtryk, der formidler både autentiske fortællinger og nerve, skriver de i en pressemeddelelse.
Albummet kredser om temaet jagten – jagten på drømme, frihed og ikke mindst mening i en omskiftelig verden.
Følger egene veje
– For os handler det om, at følge vores egen vej og gøre det, vi selv tror på. Vi plejer at sige, at vores gyldne regel er, at det skal være sjovt at lave musik. I den verden, vi lever i, kan det være svært at holde fast i det, man selv har lyst til, uden at lade sig styre af andres forventninger, lyder fra trioen.
  Musikalsk byder Gold Rush både på energiske og medrivende up-tempo-numre samt mere eftertænksomme og inderlige ballader. Tro mod trioens hidtidige live-oplevelser er lyden organisk, varm og nærværende, hvilket bandets fans allerede har fået et godt indtryk af ved de hidtil afholdte koncerter.
 Gold Rush udkommer både digitalt og på vinyl her i foråret 2026, og i forlængelse af albummet planlægger What’s In The Bag en omfattende turné rundt i Danmark.
Billedtekst: What’s In The Bag. Pressefoto.

Med Gold Rush styrker What’s In The Bag deres position, som et af de mest spændende og autentiske navne på den danske americana-scene – klar til at inspirere nye lyttere med deres musikalske fortællinger fyldt med hjerteblod og eventyrlyst. /seb

Se også