Opgiver kæmpe solcellepark ved Vamdrup

VAMDRUP: Så er der sat en endelig stopper for en kæmpe stor og meget omdiskuteret solcellepark vest for Vamdrup og over mod Andst.
Kuratoren for det konkursramte selskab, Better Energy, har nu meddelt, at solcelleprojektet nu helt er opgivet. Et forsøg på at få andre interesserede til at overtage projektet er ikke lykkedes.
Og jorden og ejendommene, her i blandt den store proprietærgård, Horskærgård, som i sin tid blev opkøbt af det konkursramte selskab, er nu er solgt videre samlet i en kæmpe jordhandel, som fem landmænd på egnen skulle være gået sammen om.
Efter oplyste, handler det i flere om tilbagekøb af deres tidligere jorde og ejendomme. Handlen omfatter et cirka 500 hektar stort samlet jordareal plus et antal ejendomme.
Nogle af ejendommene i området har nu stået tomme så længe med knuste og åbne døre, at de i dag betegnes som spøgelseshuse, så der bliver nok at tage fat på for de nye ejere, hvis der igen skal bringes liv og lys i området.
Området strækker fra landsbyen Andst i Vejen Kommune, og langs med Horskærvej til et stykke ind i Kolding Kommune, lige vest for Vamdrup ved Horskær.
Der oplyses ikke noget, hvad prisen for købet har været. Men vi ved, at Better Energy i sin storhedstid gav overpriser både for jorden og for ejendommene. /seb

Se også