Nu kan vore ældre igen selv vælge, hvordan de vil have støvsuget

Søren Rasmussen har stået i spidsen  i sagen om frit valg af støvsugningKOMMUNEN: Nu kan borgere i Kolding Kommune selv vælge, hvordan de får støvsuget i hjemmet.
Siden 2023 har hjemmehjælpen, efter en meget kritiseret flertals beslutning i byrådet, har hjemmehjælpen kun måttet støvsuget for borgere, der ikke selv kunne støvsuge eller bruge robotstøvsuger. Men fremover kan borgerne nu selv bestemme, hvordan gulvene skal støvsuges.

Bag beslutningen i Kolding Kommune om at genindføre fri støvsugning, står et politisk flertal bestående af Dansk Folkeparti, Venstre og Danmarksdemokraterne:

– Nu gør vi det igen muligt for vore borgerne selv at bestemme, om de ønsker   støvsugning af en hjemmehjælpen, eller om de foretrækker en robotstøvsuger. På den måde kan borgerne vælge den løsning, der giver mest mening for dem. Jeg ved, at mange har set frem til, at beslutningen bliver ført ud i livet, og det gør den nu, forklarer Søren Rasmussen fra DF, der er formand for Senior- og Sundhedsudvalget, der stået i spidsen i sagen om frit af støvsugning.
  Kommunen kontakter nu alle berørte borgere for at registrere deres valg og sikre, at ordningen bliver sat i gang.
I den politiske beslutning ligger også, at kommunen tilbyder, at købe de robotstøvsugere tilbage, de ældre borgere selv måtte  købe for deres sparsomme pensioner.
Fakta:
Tidsplan for valgfrihed i støvsugning
• Februar og marts 2026: Borgere får information via Digital Post eller fysisk post om muligheden for manuel støvsugning eller lån af robotstøvsuger.
• Februar/primo marts 2026: Hjemmehjælperne medbringer kopi af informationsbrevet ved besøg hos borgerne.
• Marts/april 2026: Hjælp i Hjemmet kontakter borgere, registrerer valg og sikrer, at manuel støvsugning leveres, hvor det ønskes.
• April/maj 2026: Udlån af robotstøvsugere igangsættes.
Fakta – Hvem gælder det for?
Personer under 67 år
• Modtager hjælp efter Serviceloven
• Kan få støvsugning udført af hjemmehjælpen, hvis de er bevilget hjælp til rengøring af gulve
Personer 67 år eller derover
• Modtager hjælp efter Ældreloven
• Kan få støvsugning udført af hjemmehjælpen, hvis de er bevilget hjælp til rengøring af gulve
• Eller kan vælge at låne en robotstøvsuger af kommunen efter den nye ældrelov. /seb
Se også