Politiet bekræfter: Den 68-årige mand er blevet dræbt

CHRISTIANSFELD: Den 68-årige mand, som blev fundet død på en adresse på Nefgårdsvej ved Christiansfeld er blevet dræbt. Det bekræfter   Sydøstjyllands Politi:

– Obduktionen har vist, at manden er blevet dræbt. Grundet efterforskningen ønsker vi på nuværende tidspunkt ikke at dele flere oplysninger om sagen, siger Christian Skyt, der leder efterforskningen, i en pressemeddelelse.
Politiet fortsat er i gang med at undersøge både fysiske og digitale spor og gennemføre afhøringer.
Derfor opfordre politiet borgere til at kontakte politiets servicecenter på tlf. 1-1- 4, hvis de har informationer eller viden, der kan bidrage til politiets efterforskning og opklaring:
– Vi er meget interesseret i at høre fra borgere, der måtte have relevant viden. Hvis nogen har set, hørt eller ved noget om sagen, skal de række ud til politiet. Det gælder både, hvis de har observeret noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdsvej i tidsrummet fra søndag den 1. marts kl. 18.00 til tidspunktet omkring anmeldelsen mandag den 2. marts kl. 19.30, eller hvis de har viden om noget, der kan hjælpe os i efterforskningen, siger Christian Skyt.
Den dræbte boede på ejendommen på Nefgårdsvej, er en sidevej til landevej Rute 170 mellem Christiansfeld og Kolding. /seb.

Sydøstjyllands Politi er fortsat til stede ved ejendommen på Nefgårdvej. Derfor henstiller politiet til, at afspærringen ved ejendommen bliver respekteret, og at politiets anvisninger i området bliver fulgt.
(Presse Fotos.dk)

 

Se også