Gamle telefoner og fotoudstyr  på udstilling

 

Fra telefoncentralen i Vamdrup cirka 1965

VAMDRUP: Vil du se og høre om, hvordan det var at telefonere, før mobiltelefonen blev opfundet, så er et besøg måske værd på Kongeaamuseet i Vamdrup i den kommende weekend – eller næste weekend.
For selv om museet normalt holder lukket i vinterhalvåret, har der efterhånden udviklet sig en tradition at bryde med at holde åbent i to weekender i det spæde forår, hvor museet prøver vi at vise nogle af de mange klenodier frem, som ikke er med i de faste udstillinger.

Udstyr fra de første fotografer i Vamdrup
-og som telefonen så ud omkring 1950

I år er turen så kommet til en udstilling om gamle telefoner og fotoapparater. Museets nestor, Poul Berig, har lavet plancher, som viser historien om de første telefoncentraler i både Hjarup, Vamdrup og Ødis, og Johnny Lund har stået for sortering og udtagning af apparater til fotodelen.
Telefonklenodierne vises i mødelokalet i stueetagen, og på loftet kan du se og høre om udstyr hos Vamdrups første fotografer.
Udstillingen er åben i weekenderne. 21.-22. og den 28.-29. marts fra klokken 14-17. /seb 

Se også