Vamdrups nye turistattraktion gøres klar indvielse den 20. maj

VAMDRUP: Der arbejdes for tiden på højtryk for at få Vamdrups nye turistattraktion, Kongeåstiens forlængelse, sat på skinner. Alt skal nemlig være klar til indvielsen, som er berammet til onsdag den 20. maj.
Det handler om en forlængelse af stien fra kommunegrænsen til Vejen vest for Vamdrup, og til åens udspring ved Gåskær øst for byen. En strækning på cirka tolv kilometer, hvor af stor del går gennem Vamdrup by.
Det fortæller Ib Lage Sørensen, som via Vamdrup Byforum, er gået i front, sammen med Sigfred Søndergaard og Kirsten Wehmüller fra Kongeaamuseet, for at få projektet realiseret.
Indvielsen planlægges til at ske med et åbent arrangement ved en anlagt shelter med bålplads og toilet ved åen KFUM’s’ spejdercenter ved Ny Østerbyvej i Vamdrup Østby.
En hård nød at knække
Men at komme så vidt, har været en hård nød at knække. Kongeåstien har nemlig helt siden 2018 været etableret fra Vesterhavet, gennem Esbjerg og Vejen kommuner, til grænsen til Kolding Kommune. Her gik arbejdet i stå.. Kolding Kommune syntes ikke, at der den gang, kunne afsættes kommunale kroner til en videreførelse til åens udspring. Og projektet blev lagt på hylden.
Men det var der kræfter i Vamdrup, som ikke rigtigt syntes om. Og så blev der søgt hjælp hos A.P. Møller og Hustru Christine Mc-Kenny Møllers Fond til Almene formål. Og det gav pote med tilsagn om et tilskud på godt 2 millioner kroner.. Og så kom der igen skred i sagen.
Da folkene i Vamdrup Byforum også syntes, at en videreførsel af stien var vigtig for Vamdrup, blev der herfra skudt yderligere 600.000 kroner i projektet fra midler i den kommunale Centerbypulje. Samtidig gav kommunen tilsagn at støtte projektet med det beløb, der eventuelt måtte mangle, fortæller Ib Lage Sørensen, som er tovholder for projektet, støttet af Kirsten Wehmüller og Sigfred Søndergaard, fra Kongaamuseet.
Og arbejdet i “marken” med etableringen stiens forlængelse er nu i fuld gang. Stien er afmærket i terrænet og diverse broer og sheltere med videre er fremstillet.

I udbud blandt udvalgte
Projektet har været i udbud hos tre udvalgte entreprenører og to håndværkere, og det er sket i et tæt og godt samarbejde med Kolding Kommune.
Stien anlægges som trampesti helt efter samme mønster, som er sket i Esbjerg og Vejen kommuner: Det samme gælder for sheltere og skiltning med videre.
Der bliver .som nævn etableret shelter og bålplads og toilet ved KFUM’s spejdercenter i Vamdrup ved Ny Østerbyvej og parkeringspladser ved Røddingvej og ved Farrisvej
FAKTA:
Kolding Kommune: 3.210.000 kroner, inklusive 600.000 kroner fra Centerbypuljen.
A.P. Møller og Hustru Christine Mc-Kenny Møllers Fond til Almene formål: 2.008.000 kroner. Grøn Pulje: 300.000 kroner,
Entreprenør: Wood-Ways A/S Skanderborg: Anlægsentreprenør, broer, spang og inventar. Ejner Olesen Grindsted tømrer: Shelters og toiletbygning.