6580 VAMDRUP- 6640 LUNDERSKOV
Udgivet torsdag d. 26. 03. 26 kl………
Alternativt til løsning på
kloakprojekt i Vamdrup
udfordrer kommunen

VAMDRUP: Et alternativt forslag på løsningen af et større kloakprojekt i Vamdrup har åbenbart udfordret Kolding Kommune.
Og det betyder, at det forsat trækker ud med at finde ud af, hvordan man slipper lettest og bedst om ved at adskille overfladevandet fra tage og veje fra spildevandet i byens kloaksystem, før det når frem rensningsanlægget ved Danmarksgade.
Det er nemlig nu cirka to år siden kommunens forsyningsselskab, Blue Kolding, sendte et forslag på en alternativ løsning frem til kommunen til godkendelse uden at få svar.
Forslaget går kort fortalt ud på, i stedet for totalt at forny hele byens kloak systemet med et nyt tostrenget system, så opfordres grundejerne til selv at skille sig af med overfladevandet ved på egen grund at etablere godkendte faskiner og regnbeder – suppleret med etablering regnbeder ved byens gader og veje.
Avisen har spurgt ind hos Kolding Kommune, hvor projektet står lig nu, og hvornår der eventuelt kan forventes en afgørelse, som åbenbart står mellem valget af Blue Koldings alternative forslag og en traditionel løsning – eller måske en kombination af begge dele.
– Det trækker ud, fordi forslaget fra BlueKolding er nyt og helt uprøvet i den størrelses, som der tale om i Vamdrup, og at det derfor bør undersøges meget grundigt, lyder det fra Brian Simmelsgaard, ingeniør i kommunens By- og Fællesforvaltning.
Han fremhæver, at en af ulemperne er, at de foreslående regnbeder i ret stort omfang vi lægge permanent beslag på ret betydelige arealer på byens gader og veje, og konsekvensen alene af dette kræver vidtgående undersøgelser, før der kan træffes beslutning.
Og på spørgsmålet, om hvornår en afgørelse kan forventes, lyder svaret, at han forventer, det kan ske en gang her i løbet af 2026.
Hos BlueKolding venter man med længsel efter på en afgørelse hos kommunen. Det skyldes blandt andet, at man derfra allerede nu for flere år siden begyndte at opfordre grundejere i byen til selv at være med til at løse problemet ved etablering af faskiner og regnbeder på egen grund – mod en betaling på formels 25.000 kroner. Brian Simmelsgaard fortæller, at det tilbud har mellem 90 og 100 grundejere indtil nu enten taget imod – eller har givet tilsagn om at gøre det:
– Men det er langt fra nok. Der skal mange flere til, hvis løsningen fra BlueKolding kan gennemføres, siger han.
BlueKolding har tidligere fortalt, at vælges den traditionelle måde at separere i kloak systemet frem for deres forslag, som så vil byen kunne spares for omfattende mange opgravninger med generende omkørsler i en periode, der godt kan vare helt op til ti år! / seb.
————————————
El-forretning med rødder
helt tilbage til 1923 har
fået adresse i Vamdrup
Det handler om Schrøder A/S som har nu adresse på Pantonevej i Vamdrup

Indehaveren af Schrøder A/S,
Hans Kristian Kristiansen, fanget i linsen ved indkørslen til virksomheden på Pantonevej i Vamdrup. (Foto: sebro-press)
VAMDRUP: Med rødder helt tilbage til 1923 har Schrøder A/S nu hoved adresse på Pantonevej 6, 6580 Vamdrup.
Virksomheden har siden starten udviklet sig til en el-forretning med stærke værdier og høje faglige standarder. I dag kombineret med stolte traditioner med nutidens teknologiske løsninger og et markant fokus på kvalitet og personlig service, hedder det i en artikel om virksomheden.
Schrøder A/S blev grundlagt af Frederik Schrøder og senere overtaget af sønnen Bent Schrøder. I december 2006 blev virksomheden solgt til elinstallatør Morten Zinther, som kom fra en stilling som teknisk rådgiver hos LK A/S. Han havde dog gennem længere tid havde haft et ønske om at drive egen virksomhed.
Allerede året efter, i december 2007, blev der dannet et nyt partnerskab, da afdelingschef Hans Kristian Kristiansen indtrådte som medejer. I dag er det Hans Kristian Kristiansen der ejer virksomheden – og han fører den videre med historien i mente.
Erfaring, udvikling og ordentlighed er fortsat er højsæde i forretningen, lyder det blandt andet i artiklen om virksomheden med adresse i Vamdrup og som delt på Facebook. / seb
————————————-
Nyt liv i ellers syltet stiprojekt
VAMDRUP: Vamdrup Kommune er nu i fuld gang med at etablere en ny cykel – og gangsti, der skal forbinde de nye boligområder ved Hvidkærgårdsvej med Vamdrup Skole Vest og den vestlige bydel.
Det er venstre politikeren i Kolding Byråd, Freddy Christensen fra Vamdrup, der som tidligere omtalt, har fået pustet nyt liv i projektet, som ellers var lagt i syltekrukken hos kommunen. Den genfundne sti, har man derfor kaldt projektet.
Hovedformålet med stien er at skabe en sikker skolevej fra og til de nye boligområder ved Hvidkærgårdsvej i bydelen Bastrup til fra Vamdrup
Skole Vest.
Afmærkningen af stiens forløb er afsat. Den skal blandt andet passere over Kongeåen via en bro og derfra krydse Kirkevej i niveau, for at følge Kirkvejs østlige side frem til Vamdrup kirkegård, som den så skal gå bag om for at munde ud i Vestergade ved Kirkehuset lige over for Vamdrup Skole Vest.
I kommunens tidligere beskrivelse af projektet hedder det blandt andet: ” Ved etableringen af stien mellem Hvidkærgårdsvej og Vamdrup Kirke, bliver der skabt sikker stiforbindelse for børn til og fra Vamdrup Skole. Og stien giver også en oplagt mulighed for at få sig rørt ved at lade bilen stå og i stedet for vælge cyklen gennem naturskønne omgivelser mod fx. Arena Syd Vamdrup og midtbyen med mere”.
Stien bliver 850 meter lang og den anlægges i to bredder. Freddy Christensen fortæller på opfordring, som det ser ud lige, nu så kan stiens færdiggørelse formentlig skal ret hurtigt, da det er lykkedes at finde pengene til den inden for gældende budget, og det betyder, at projektet kan spares for at komme igennem det ofte langtrukne politiske system i kommunen.
Udgifterne til stien er tidligere anslået til cirka fire millioner kroner. /seb
Billedtekster: Øverst stedet, hvor den nye sti kommer til at krydse Kirkevej i niveau on nederst Freddy Chistensen , hvorfra stien skal gå i det grønne felt langs med Kirkevej frem til Vamdrup kirkegård. (Foto: sebro-press).