To 24-årige Kolding-piger i Folketinget

Cecilie Liv Hansen blev for nylig valgt ind i både Kolding byråd og Regionsrådet for Syddanmark. Og ved Folketingsvalget blev hun valgt til Folketinget for Liberal Alliance.

Det kan man kalde en politisk lynkarriere for den kun 24-årige Cecilie.
Trods sin unge alder er Cecilie allerede mor til tre. Hun overvejer dog at droppe sin plads i byrådet eller regionsrådet. (NB! Påskeavisen blev trykt før Cecilie blev ekskluderet af Liberal Alliance.)

Den yngste i tinget
Allerede i 2022 blev Helena Artmann valgt til Folketinget, hvor hun var det yngste medlem. Før hun blev valgt, var hun salgsassistent i Partyland i Kolding Storcenter. Hun er nu genvalgt, også for Liberal Alliance, som havde et kanonvalg i Sydjylland.
De to kvinder vippede partiets spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, Steffen Larsen, og tidligere byrådsmedlem i Vejen, Carl Andersen, af pinden.

Helena Artman

Partiet har nemlig sideordnet opstilling, hvilket betyder at de personlige stemmetal er afgørende.
Når der blev plads til de to kvinder fra Kolding skyldes det også, at partiets tidligere topkandidat, Henrik Dahl, ikke opstillede, idet han har rigeligt at se til i EU-parlamentet.

 

Karina Adsbøl, Hjarup

Karina Adsbøl fra Hjarup valgt
Karina Adsbøl (DD) fra Hjarup ved Vamdrup havde ellers besluttet at nu skulle det være slut med politik efter 14 år i Folketinget. Hun var i 2022 ude for en alvorlig ulykke og havde brug for at trække sig.
Men få dage før valget blev udskrevet, besluttede hun alligevel at opstille. Og hun røg ind igen med fuld musik som partiets lokale stemmesluger med 2370 personlige stemmer. Og dette til trods for at Danmarksdemokraterne gik tilbage på landsplan og mistede et af sine tre mandater i Sydjylland.

SF-Karina blev styrket
Karina Lorentzen fra SF har også styrket sin position. Selv om SF på landsplan gik tilbage, gik Karina Lorentzen frem.
Karina fik 2161 personlige stemmer i Kolding kredsene. Og hele 8.246 personlige stemmer i hele Sydjyllands storkreds.
Dermed blev hun nummer tre i personlige stemmer i hele Sydjyllands storkreds. Karina kommer fra Seest ved Kolding.

Christian Raabjerg

Raabjerg genvalgt
som eneste mand
Selv om Socialdemokraterne på landsplan gik tilbage, blev Christian Rabjerg, Kolding, genvalgt med højere personligt stemmetal end ved sidste valg. Han er eneste mandlige folketingsmand fra Kolding. Han kunne i øvrigt fejre sin 40-års fødselsdag på valgdagen den 24. marts og glæde sig over 7.844 personlige stemmer i storkredsen. Heraf 3.975 i Kolding. Der var dog færre stemmer i Kolding.
Raabjerg har haft en flot karriere siden han første gang blev valgt i 2015. Han var bolig- og indenrigsminister en periode, og senest politisk ordfører for Socialdemokraterne.
De radikales Lotte Rod, som var opstillet i Kolding, blev derimod ikke genvalgt.
Hun har siddet i Folketinget i 14 år. Heller ikke de konservative Christina Foldager, Venstres Tobias Jørgensen og Enhedslistens Benny Dall, som alle sidder i Kolding byråd, blev valgt.
Jørn Dohrmann, Ødis, blev heller ikke valgt, selv om det lykkerdes Borgernes Parti at komme ind. med fire mandater.
Moderaternes Morten Hell og Dansk Folkepartis Per Knudsen blev heller ikke valgt.
Henri.

Se også