Hjemmelavet sø ved Kær Møllevej gøres lovlig og udvides

Sådan skal søen udvides til gavn for miljøet.

En lille aflang sø ved Kær Møllevej nær Hejlsminde skal oprenses.

Det har Kolding Kommune givet tilladelse til, efter at kommunen er blevet bekendt med søen på grunden Kærmøllevej 95.
Søen er åbenbart opført af den tidligere ejer, og den slags skal man have landzonetilladelse til. Og det har den nuværende ejer, Allan Breith, så søgt om og fået.
Søen er beliggende på en græsmark op ad et mindre moseområde mod vest.
Søen er etableret unaturligt aflang i 2013 og med stejle brinker. Søen har fået et naturligt planteliv med bl.a. en del dunhammer. Søen er vokset sammen med et vådt område nord for søen, fremgår det af kommunens materiale.
Planen er, at søen nu skal oprenses og udvides mod øst for at give søen en mere naturlig udformning, samt mere jævne brinker med marksten.
Det er kommunens vurdering, at en oprensning af søen ikke vil beskadige yngle- eller rasteområder for frøer, flagermus og evt. oddere. Tværtimod vil det forbedrede vand være til gavn for dyrelivet og den økologiske funktionalitet i området.
Derfor har kommunen nu godkendt projektet.
Henri.

Se også