John fra Christiansfeld udforsker dansk slaveskib
Man troede, det var et piratskib, men så opdagede man de samme gule Flensborg-mursten, som Christiansfeld er bygget af, på havets bund.
Af journalist Henri Nissen
John Fhær Engedal Nissen fra Christiansfeld har de sidste par uger dykket på kysten ud for Costa Rica i Mellemamerika.
John voksede op i Christiansfeld, hvor hans forældre stadig bor i Damgårdsparken. Han har gået i Christiansfeld skole.
Han er nu journalist på Nationalmuseet i København og var derfor med for at udforske to danske slaveskibe, som har ligget på havbunden fra 1710.
Fandt Flensborg-sten
Først troede man, at det var nogle af de mange piratskibe, som dengang plyndrede i området. Men for et par år siden opdagede dykkere de specielle Flensborg-sten, som dengang primært blev brugt af Danmark. Det meste af Christiansfelds gamle bydel er netop bygget af disse sten, som blev fremstillet i Egernsund.
Derved kom man på sporet af to danske skibe – Fridericus Quartus og Christianus Quintus – som man véd havde mursten ombord – foruden hundredvis af slaver. Skibene sejlede fra København ned langs Afrikas kyst og derefter over Atlanterhavet.
Slavehandel
Dengang var Danmark involveret i slavehandel. Skibene hentede med jævne mellemrum tilfangetagne afrikanere i den danske koloni Guldkysten (Ghana) og sejlede dem til St. Thomas, en af de danske Vestindiske Øer. Det var især den lokale Akwamu-stamme, der indfangede afrikanere fra andre stammer og solgte dem som slaver til danskerne. De skulle arbejde i sukkerplantager på De Vestindiske Øer.
Der var over 400 slaver stuvet sammen på hver af de to store skibe. Ca. 1/3 døde undervejs. Og det gjorde en del af besætningen også på grund af de barske forhold med sygdom og fejlernæring.
Til sidst var det ukvalificerede folk, der styrede de to skibe over Atlanterhavet.
I tåge sejlede de forbi deres mål i Caribien – de danske øer – og endte 2000 km længere mod vest ved Costa Ricas kyst.
På det tidspunkt sultede besætningen så meget, at de gjorde mytteri. De forlangte at få sat de overlevende sorte af på kysten, så de selv kunne spise den tilbageblevne mad. Desuden tømte de kompagniets guldkiste.
Hele ekspeditionen endte som en stor katastrofe, hvor et af skibene blev sat i brand og begge sank, mens besætningen måtte kæmpe for at overleve i spanske og engelske kolonier. Nogle vendte senere hjem med andre skibe, andre blev derude, selv om de havde familie herhjemme, som forgæves ventede på dem.
Fandt kridtpiber
De to skibsvrag er gået i opløsning. Men man har bl.a. fundet træ, som man mener blev brugt til at stable mursten på. Træet skal nu undersøges for at fastslå dets alder og oprindelse.
Desuden har dykkerne også fundet kridtpiber. Og man ved, at skibene havde flere tusinder af kridtpiber ombord. Man troede, at det var gavnligt, at slaverne røg for at holde dem i live.
Slaveriet fortsatte på De Vestindiske Øer, men i 1700-tallet kom missionærer fra Brødremenigheden til de danske Vestindiske Øer. De kom i konflikt med slaveejerne, og den danske guvernør satte dem i fængsel. Der udbrød derefter en vækkelse blandt de sorte.
Vækkelsen og andre forhold førte til, at Danmark i 1792 – som den første slavehandlende nation – forbød sin slavehandel med virkning fra 1803.
