Kvinder mødes til global bededag i Søstrehuset

På fredag samles kvinder fra forskellige kirker i Søstrehuset til Kvindernes Internationale Bededag.

Det samme sker ca. 25 forskellige steder i Danmark, og i 180 lande verden over.
Kvindernes Internationale Bededag har været fejret i mere end 100 år, fortæller tidligere generalsekretær i Israelsmissionen, cand. theol. Bodil Skjøtt, som selv skal medvirke ved arrangementet i Søstrehuset.

Palæstinensiske forfattere

Netop i år er der mange, som undrer sig over, at det netop er palæstinensiske kvinder, der kommer til orde.

”Materialet til i år er udarbejdet af palæstinensiske kvinder, og det er blevet til efter flere års arbejde i bøn og refleksion over temaet: ”At bære over med hinanden i kærlighed” med henvisning til Ef. 4,1-4,” oplyser Bodil Skjøtt.

”Beslutningen om at give stemme til palæstinensiske kvinder blev truffet længe før massakren den 7. oktober 2023. Alligevel læses materialet uundgåeligt i lyset af angrebet mod Israel og den krig, som stadig pågår.
Nogle vil opleve det som utroligt relevant, at bededagen i år sætter fokus på de palæstinensiske kvinders vilkår – både før og efter 7. oktober 2023. Andre vil føle, at man med dette materiale har valgt side i en meget kompleks konflikt, så de kan have svært ved at bede med i år.”

Bøn er ikke politik

”Men bøn handler ikke om at udtrykke politiske holdninger. At bede for og med andre er at lytte og gøre sig åben og sårbar for den smerte og nød, den glæde og det håb, som den anden har og sammen lægge det over til Gud i Jesu navn. At vise empati forudsætter ikke enighed,” siger Bodil Skjøtt.

”Og i år er det så kristne palæstinensiske søstre, som bedefolderen giver stemme og beder os lytte til.”
Kristendommens vugge

”Så kan man mene forskelligt om den begrundelse, som folderen giver for, at netop ”Palæstinas kvinder” er blevet bedt om at skrive materialet. På side 3 står der, at ”Palæstina er det land, hvor kristendommen blev født.”

Nogle har det svært med at læse bibeltekster, hvor der står ”Israel”. Andre støder sig på ordet ”Palæstina”, når det bruges om det sted, hvor Jesus blev født, og de vil modsætte sig, at Jesus kaldes for en palæstinenser.
Måske skal vi nøjes med at sige, at Jesus blev født i Betlehem, i Judæa, som området hed den gang. Jesus var hverken palæstinenser eller israeler. Han var jøde.

Og i dag er der både Jesus-troende palæstinensere og Jesus-troende israelere. Min bøn er, at de – midt i konflikten – må turde lytte til hinanden og en dag bede sammen. Det kan vi også bede om, når vi samles til Kvindernes Internationale Bededag og lytter til stemmer fra palæstinensiske søstre,” slutter Bodil Skjøtt.

Tekst af fangen Paulus

Også Eva Nielsen fra Grinsted har overvejet bedehæftets indhold og siger til avisen Udfordringen i Christiansfeld om Paulus´opfordring til indbyrdes overbærenhed og kærlighed:

”Det er let for os at have en mening om, hvordan forholdet mellem Palæstina og Israel burde være,” fastslår Eva Nielsen.

Hun peger på, at krige og konflikter har været en del af jødernes liv frem til 1948, og de er stadig forfulgte.

”De har ikke venlige naboer og svarer selvfølgelig igen på angreb. Samtidig må det også være svært at være nabo til nogen, der holder på, at det er deres ret at tage det land, man selv har en lang historie i.”

Skrevet før massakren

”Da de begyndte på arbejdet, så verden meget anderledes ud, end den gør nu, det gjorde den også, da de afsluttede arbejdet, og materialet blev sendt til godkendelse i de forskellige komitéer og hovedkontoret i New York.

Materialet var udgivet, da det forfærdelige angreb kom i Israel den 7. oktober 2023, men de har levet med mange konflikter inden da,” forklarer Eva Nielsen.

På hjemmesiden for Danmarks Økumeniske Kvindekomité kan man finde materialet og se, hvor i Danmark bededagen bliver afholdt.

Bodil/Henri.