Ægtepar kan fejre Krondiamant bryllup
Britta blev født på et hospital i Tabora i Tanzania i 1937. Kjeld voksede op på en træskofabrik på Falster. I dag bor ægteparret i Christiansfeld og kan den 22. august fejre deres Krondiamantbryllup.
Nu om dage er det sjældent, at ægtepar når at opleve deres 65-års krondiamantbryllup. Dels fordi par nu bliver senere gift – eller slet ikke gift – og dels bliver flere skilt igen.
Men med Britta og Kjeld var det helt anderledes.
Når Britta blev født i Tanzania, skyldtes det, at hendes forældre var udsendt som missionærer for Brødremenigheden i Christiansfeld og af Luthersk Missionsforening i Danmark.
Mama Larsen
Dengang var Tanzania endnu en engelsk koloni og hed Tanganyika. Og når man dengang rejste ud som missionærer, var det ikke sikkert, at man kom levende hjem igen.
Brittas tre mindre søskende blev også født i Tanzanyika. Hendes forældre boede i øvrigt i Usoke sammen med den kendte jordemoder Mama Larsen, der efter 40 år i Afrika tilbragte sine sidste år i Søstrehuset i Christiansfeld.
Britta blev født med læbe-ganespalte. Læben kunne opereres i Dar-es-Salam, men ganespalten måtte ordnes i Danmark.
Da de skulle tilbage, startede Hitler 2. Verdenskrig, men de nåede dog velbeholdent igennem det krigsførende Tyskland til Genau i Italien, og herfra sejlede de til Dar-es-Salam, hvor familien blev forenet.
Selv om operationen forløb godt, har hareskåret præget Brittas liv meget.
Familien kunne p.g.a. krigen ikke komme på orlov i Danmark. De måtte derfor tilbringe 11 år under tropesolen i Afrika. I 1947 genså familien endelig Danmark. Her mødte Britta for første gang Kjeld, mens de som børn spillede Matador på gulvtæppet. Det er dog kun Kjeld, der husker det.
Træskofabrik
Kjeld kom fra en stor børneflok på syv drenge og én pige. Hans forældre havde en træskofabrik med 10-15 medarbejdere.
Det var en økonomisk svær tid i Danmark, hvor man lærte at passe på de små penge. Men det har hjulpet Kjeld senere i livet.
Begge forældre var søndagsskolelærere, og faderen var kasserer i bestyrelsen for Luthersk Missionsforenings højskole i Hillerød.
Kjeld husker en god barndom, hvor de spillede bold på fabrikkens grund, og hvor de klatrede i kævlerne og byggede huler i spånskurene. Børnene holdt høns og kaniner. Og det ledte Kjeld til at gå ind i landbruget. Han afbrød dog uddannelsen for at gå på højskole og bagefter var han inde som soldat. Det blev til 16 måneder.
På kostskole
Brittas familie holdt endnu ud i 5 år i Tanzania. Britta og hendes søstre kom på kostskole i Mbeya, 500 km hjemmefra. Det var hårdt.
I 1952 valgte familien at blive i Danmark. Det var en stor omvæltning at komme til Danmark, når børnene havde levet det meste af livet i Afrika.
En piphans fra Afrika
Med sig fra Afrika havde Britta dog en tam turkerdue, Piphans, som hun havde opfostret efter et fald fra reden. Den levede fem år i Danmark. Og hun har siden haft mange andre fugle i årenes løb.
Britta kom nu på efterskole og derefter på kunstindustriskolen i København, hvor hun blev uddannet som reklame- og teknisk tegner og fik også job som teknisk tegner.
Form og farver har altid været hendes speciale.
Soldat på besøg
Som soldat i nærheden blev Kjeld inviteret på weekendbesøg i Brittas hjem. Og parret blev forlovet, men bryllup snakkede de ikke om. Kjeld gik i gang med læreruddannelsen på Vordingborg seminarium.
Han boede de første år hjemme på Falster og tog toget til Vordingborg hver dag for at spare huslejen.
Men så var de heldige at få et job som pedelpar i Vordingborg Missionshus, hvor der fulgte en lejlighed med jobbet, så de kunne blive gift.
Michael, den førstefødte, meldte sin ankomst en solrig søndag på plænen foran Gåsetårnet, så de i hast måtte tage en taxa hjem.
Lærer i Hejls
Kjeld fik i sommeren 1961 et lærerjob i Hejls på landsbyskolen med syv klasser og med lejlighed på skolens 1. sal og en dejlig have ved siden af skolegården.
Kjeld blev leder i ungdomsklubben i sognet og hjalp også til i en 4H klub for landbrugsbørn.
I Hejls blev Eskild født i 1962 og Maj-Britt i 1964.
Brittas far, Daniel R. J. Dirksen, blev samtidig præst i Brødremenigheden i Christiansfeld, så de så ofte hinanden.
En dag mødte Kjeld den tidligere missionær og biskop i Tanzania, Elmo Knudsen, på gaden i Christiansfeld, og han spurgte, om de kunne have lyst til at tage til Tanzania.
Tilbage til Afrika
De sagde ja efter lidt betænkningstid. Kjeld tog et brevkursus i regnskabsføring og fik et 3 mdrs. engelskkursus i London, før de den 1. januar 1967 tog flyet fra Kastrup.
Britta kom hjem til det Afrika, hun holdt af. Hun klarede sig fint med sit barndomssprog Kinyamwezi. De skulle begge undervise på engelsk i religion på gymnasieskolerne i byen.
Hen på foråret flyttede de til Sikonge 80 km fra Tabora, hvor Kjeld skulle overtage jobbet fra Harry Jørgensen, Christiansfeld, som administrator med ansvar for et spedalskhedshospital med ca. 500 patienter. En dansk læge og en sygeplejske tog sig af det medicinske. Det blev et meget spændende og varieret job, som bl.a. indebar indkøb, landbrug, trommefabrikation og vandforsyning.
Britta holdt en syskole for kvinderne. Men i oktober fik de endnu en pige, Heidi. Det tog hårdt på Britta, og hun måtte hjem til Danmark med en depression. Da lægerne frarådede, at hun rejste ud igen, måtte Kjeld også bryde op sammen med Michael og Eskild. Det var med store følelser, at han sagde farvel i januar 1969.
Hjem med sygdom
Britta fik hjælp på Vejlefjord Nervesanatorium nogle måneder, men i de kommende år havde hun tit problemer. Men hendes tro på Gud og hans trofasthed gav hende kraft og styrke i hverdagen. Brittas bibel blev hendes faste holdepunkt.
Livet med familien fortsatte i Ørsted på Djursland, hvor Kjeld fik arbejde som lærer. De fik endnu en pige, Solvej, så nu var der fem børn i huset. Dertil kom hund, kat, fugle, en grævling og en ræv, samt en krage, Klodshans, som fløj ud om morgenen og kom hjem om natten, indtil den fandt en mage.
Stor aktivitet
Kjeld blev skolebibliotekar og skolebiblioteks-konsulent i kommunen. På skolen overtog han også indkøb af AV-midler og alt det elektroniske. Det var enkelt og primitivt i starten – men voksede voldsomt i de følgende år.
I skolens sløjdsal lavede Kjeld skabe, senge og borde efterhånden som børnene voksede til. Også udskiftning af motoren i deres folkevognsboble fik han prøvet.
De sidste år blev han støttelærer for flere fysisk eller psykisk handicappede børn.
Han var i menighedsrådet i sognet i 27 år. Han var også aftenskoleleder for ca. ti årlige kurser på to skoler i 10-15 år. Og han tog også en fuld merkonom-uddannelse for at udvide sin horisont.
Britta og Kjeld tilbragte i alt 40 år i Ørsted fra 1969 til 2010. Efter deres guldbryllup på Gl. Estrup Slot flyttede de til Christiansfeld.
Tilbage til Christiansfeld
Britta ville nemlig gerne have sin grav sammen med sine forældre i Christiansfeld. De havde i flere år holdt påskeferie i Christiansfeld og havde følt det som ’at komme hjem’.
Det var dårlige tider for hussalg, men en køber bed på krogen allerede efter 14 dage, og så måtte de hurtigt finde et sted at bo. Det blev først på Seggelund Mark, men efter et halvt år kunne de flytte til Toftevænget 28.
Her glæder de sig over at kunne følge Brødremenighedens årscyklus og mærke det fællesskab, der er i kirken og byen.
De sidste år har Britta været syg i flere omgange, hvor de har haft brug for hjemmehjælp. Men hjælpen har været der, når de har haft brug for den. Børnene har været spredt ud over landet, så Britta og Kjeld har taget på ture på kryds og tværs, og børnene har været flinke til at kigge ind.
Krondiamantparret kan se tilbage på et både spændende og meningsfyldt liv.
