Nu klar til indvielse af Søpavillionen

ØDIS: Så er Søpavillionen i Ødis klar til indvielse. Endelig – er der sikkert mange, der vil sige, for projektet har undervejs været udsat for mange store udfordringer. En overgang endda med fare helt for opgivelse.

Men nu melder Lokalrådet for Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet altså ud i lokalbladet for Ødis Sogn, at indvielsen er fastlagt til søndag den 24. november klokken 13 ved pavillonen ved Steppingvej og Ødis Sø.

”Det er en kæmpe glæde, at Søpavillonen nu nærmer sig færdiggørelse. Det vil glæde Lokalrådet at se en masse folk fra lokalsamfundet til denne festdag, hvor der vil blive serveret et glas bobler. Så tag naboen under armen og kom ned til søen for at se, hvor imponerende flot pavillonen er blevet,” skriver rådet i bladet om begivenheden.

Og rådet meddeler samtidigt, at arrangementet, foruden et par taler, også vil byde på et musikalsk indslag ved den lokale sangstemme Jeppe Jensen – efterfulgt af to fællessange med musik af de lokale musikanter, Hans Ole og Lisbeth. Så der er allerede ved indvielsen mulighed for at deltage i Søpavillonens allerførste intim koncert.

/seb

Se også