Grænsemuseet markerede våbenstilstanden den 11. november med flot foredrag
Traditionen tro fejrede Genforenings- og Grænsemuseet nord for Christiansfeld våbenstilstandsdagen den 11. november 1918 efter 1. verdenskrig.
På grund af en fejl blev arrangementet ikke foromtalt her i avisen, men der var en annonce. Og museet havde et pænt fremmøde til arrangementet, hvor lektor Jørn Buch var taler.
Buch fortalte levende om 1848 og den 1. Slesvigske Krig – borgerkrigen om Sønderjylland.
”Ånden fra ’48” fortæller om den store nationale begejstring, som svømmede hen over Danmark, da danskerne i 1848 blev lovet en fri og demokratisk forfatning, som skulle gælde til Ejderen.
Men på samme tid blev der skabt en slesvig-holstensk stat med en tilsvarende fri og moderne forfatning, som skulle gælde for Holsten og for Sønderjylland indtil Kongeåen.
Begge parter gjorde således krav på Sønderjylland/Slesvig.
I foredraget gjorde Jørn Buch rede for baggrunden for Borgerkrigen i 1848, som startede som en europæisk bevægelse, men som fik et særligt forløb i den danske multietniske helstat. Han fortalte om krigens forløb, som i realiteten endte uafgjort, da Danmark af stormagterne blev pålagt at fastholde den multietniske Helstat, hvor Grundloven kun kom til at gælde i kongeriget og ikke i Sønderjylland, samtidig med at den slesvig-holstenske stat ophørte med at eksistere og i stedet igen blev nærmere tilknyttet det danske monarki.
En følge af Treårskrigen (den 1. Slesvigske Krig) blev den moderne danske Grundlov i 1849. Men det skabte samtidig forudsætningerne for krigen i 1864, hvor Danmark tabte, og Sønderjylland blev indlemmet i det tyske rige.
Først efter 1. verdenskrig kom den nordlige del af Slesvig – Sønderjylland – tilbage til Danmark, mens den sydlige del, Syd-Slesvig, kom med til Tysland. Det skete ved en retfærdig og kontrolleret folkeafstemning, hvor sønderjyder og sydslevigere fik mulighed for at stemme sig til den side, de ønskede. Det efterlod naturligvis et tysk mindretal i Sønderjylland og et dansk mindretale syd for grænsen. Men efter folkeafstemningen har der været fred i grænselandet. Og det var måske noget, man kunne lære af andre steder i verden, hvor der er strid om befolkningens tilhørsforhold – som fx i Ukraine.
