Lokalt besøg i Josefs pyramide – og kornlager

I begyndelsen af november var jeg i Egypten. Her besøgte jeg bl.a. Sakkara pyramiden i nærheden af Memphis, ikke så langt fra Giza-pyramiderne ved Cairo. Arkæologer mener, at Sakkara var den første pyramide i Egypten – og meget tyder på, at det faktisk var Josef fra Bibelen, der fik den bygget!

Hvad fortæller Bibelen om Josef?

I tyve kapitler i 1. Mosebog kap. 30 til 50 fortælles detaljeret om, hvordan Israels stamfader Jakob fik 12 sønner med fire koner. Brødrene blev misundelige på deres næstyngste bror Josef, fordi faderen forkælede ham. Brødrene fik ham derfor skaffet af vejen ved at sælge ham som slave til en karavane af handelsfolk.
Josef blev solgt videre til den egyptiske chef for Faraos livvagt, Potifar.

På grund af unge Josefs store evner gjorde Potifar ham til administrator af hele sin husholdning.
Men Potifars hustru blev vildt forelsket i Josef. Og da den unge mand nænsomt prøvede at afvise hende, beskyldte hun ham for voldtægt!

Josef havnede derfor uretfærdigt i fængsel i mindst to år. Men her satte arrestbestyreren den dygtige unge mand til at administrere maden i fængslet. Det lykkedes også Josef at tyde to medfangers drømme. Den ene blev henrettet, som han havde forudsagt. Men den anden kom tilbage til hoffet som Faraos mundskænk.
Senere får kong Farao en mærkelig drøm, som ingen kan tyde. Mundskænken foreslår, at Josef hentes fra fængslet, og han kan tyde kongens drøm.

Den mærkelige drøm

Drømmen handler om syv magre køer, som æder syv fede køer. Josef udlægger drømmen med, at Egypten skal få syv år med overflod efterfulgt af syv år med hungersnød. Han råder derfor Farao til at udskrive en skat på 20 pct. på alt korn i de syv gode overflods-år og opmagasinere kornet, så der vil være mad til de syv år med misvækst.

Farao bliver så imponeret over unge Josefs indsigt og gode forslag, at han sætter ham til at administrere korn-opsamlingen, ja faktisk får Josef autoritet som en statsminister.

Det lykkes Josef at oprette enorme kornlagre overalt i Egypten, og derfor bliver landet (og kongen) meget velstående, da hungersnøden kommer og man kan sælge korn til de hungersramte nabolande.

Gensyn med brødre

Også Josefs onde brødre dukker op for at købe korn.De aner ikke, at den mægtige mand, de møder, er deres lillebror, som de har solgt som slave. Og de har bildt deres far ind, at Josef blev dræbt af et vildt dyr.
Josef driller dem først ved at kalde dem spioner og sætte dem i fængsel. Men til sidst siger han, at han er Josef, deres bror.

Han inviterer nu hele Israels-slægten til at bo i det frugtbare Goshen (Ramses), som formentlig var på den østlige side af Nilen.

Før Josef dør, får han familien til at love, at de vil bringe hans ben – hans mumie – tilbage til hjemlandet, som er det nuværende Israel. Det sker ca. 400 år senere, da Moses leder efterkommerne ud af Egypten (Der er mange flere detaljer i kapitel 30-50 i 1. Mosebog i Bibelen).

Josef i arkæologien

Er Josef så nævnt i nogle egyptiske kilder, eller er der tegn efter ham?

Ja, men naturligvis ikke under hans hebræiske navn Josef. Også Bibelen fortæller, at han fik et nyt egyptisk navn af Farao: Safenat-Panea. Og det er et velkendt fænomen i historie og arkæologi, at konger har flere navne og titler, og at navnene kan være helt anderledes på andre sprog. Så vi må søge efter oplysninger om en person, der kan passe sammen med Bibelens Josef.

Josef = Imhotep

Og sådan er det netop med Imhotep – en enestående leder i Egyptens historie. Han regerede sammen med Farao Djoser, der var konge under det 3. dynasti, som normalt regnes fra 2634-2558 f.Kr., men muligvis lå mindst 500 år senere.

Imhotep var den øverste minister for kongen i Nedre (nordlige) Egypten – der var til tider to kongeriger, et nordligt og et sydligt. Kong Djoser og Imhotep regerede, mens den eneste omtalte 7-årige overflod/hungersnød skete i Egypten og Mellemøsten.

Imhotep blev i de egyptiske inskriptioner kaldt Søn af Ptah (søn af den største gud). Han var rådgiver for Farao og havde uindskrænket magt. Han udskrev skat i 7 fede år. Han blev sammenlignet med den græske lægegud Asclepius og senere dyrket som en guddommelig person, der havde forbindelse til Nil-guden (som skaffede afgrøder). Imhotep skrev mange ordsprog. Han var præst i Heliopolis. Han var arkitekt og bygmester. Han opfandt kunsten med at bygge med tilhuggede sten (i stedet for mursten af jord).

Imhotep byggede den første pyramide

Ifølge de egyptiske kilder byggede Imhotep landets første pyramide for Farao Djoser, som regerede i ca. 19 år, og som Imhotep overlevede med henved 50 år. Imhotep døde først som 110-årig, hvilket var meget usædvanligt for egyptere på den tid. Bibelen opgiver samme levealder for Josef.
Da man udgravede Sakkara trinpyramiden blev der fundet rester af en statue. I soklen var der indhugget tegnene for Djoser (kongen) og teksten:

”Imhotep, kansler for kongen af Nedre Egypten, chef under Kongen, administrator af det Store Palads, adelig, ypperstepræst af Heliopolis, Imhotep, bygmesteren, skulptøren, fremstilleren af stenvaser.”

Skattefrihed for præsterne

En anden inskription, som viser, at Imhotep er den samme som Josef, findes på den lille ø Sihiel, som ligger neden for Nilens første vandfald. Inskription er udført tusind år, efter at Farao Djoser regerede, men er angiveligt en kopi af et dokument, som Farao Djoser skrev i hans 18. regeringsår. Heri skriver han bl.a., at han ”var i nød på den store trone”. I teksten spørger Farao Imhotep om hjælp: ”Jeg spurgte ham, som var kammerherre, …Imhotep, Ptahs søn… Hvor er Nilens fødested? Hvem er gud der? Hvem er gud?”

Og Imhotep svarer på inskriptionen: ”Jeg behøver vejledning fra Ham, som råder over fuglenettet…” (himmelhvælvingen).

I Bibelen svarer Josef: ”Det er ikke mig, der kan. Gud vil give Farao et gunstigt svar.” (1. Mos. 41,16)
Når Farao her kalder Imhotep for ”Ptahs søn”, er det en stor titel. Ptah var egypternes navn for den største gud, som havde skabt verden. Og kongen betragter altså Imhotep som en gudesøn på grund af hans overnaturlige indsigt.

Troværdig – netop på grund af fejl

Hvis inskriptionen fortalte nøjagtigt det samme som Bibelen, kunne man nemt tro, det blot var en falsk inskription opsat af jøderne.

Men inskriptionen forklarer netop begivenheden på en måde, hvor den egyptiske gudetro blandes ind.
Derfor er den troværdig som en ikke-jødisk kilde, der bekræfter, at der faktisk var en hungersnød, som Imhotep tog sig af. Inskriptionen er formentlig forfattet af Khnum-præsterne, som også får nævnt, at Farao lover Nilguden, at præsterne skal holdes fri for skat…!

Ifølge Bibelen blev præsterne friholdt for korn-skatten, fordi de skulle leve af deres jord.
Ifølge inskriptionen kommer hungersnøden først, og så de syv fede år.

Præsterne har altså – tusind år senere – byttet rundt på rækkefølgen. Den bibelske tekst er mere troværdig, for det ville jo ikke give mening, at de gode år først kom efter hungersnøden. Det er tydeligt, at det er den samme begivenhed. Der er ikke beskrevet andre eksempler på en syv-års hungersnød i Egypten.

En lignende inskription findes på øen Philae i Nilen. Her er det Isis-præster, der får nævnt, at de også har skattefrihed.

Så selv om disse inskriptioner i sig selv er fejlfulde, så er de med til at bekræfte den bibelske beretning om hungersnøden, – og at Imhotep i Egypten var den samme som Josef i Bibelen.

Ophøjet til lægegud

Den egyptiske historiker Maneto skrev: ”…under hans regeringstid (Farao Djoser af 3. dynasti) levede Imhotep, som på grund af sin medicinske dygtighed har Asclepius (den græske lægeguds) ry blandt egypterne, og som også opfandt kunsten at bygge med tilhuggede sten.”

Når Imhotep (Josef) efter sin død blev gjort til lægegud, kan det hænge sammen med, at Josef havde en særlig evne/gave til at udlægge drømme. Men formentlig havde Josef også en viden med sig om helbredelse gennem urter og sund levevis.

De gamle kilder, som er fundet i Qumran hulerne ved Dødehavet, omtaler nemlig en lægebog, Hagi, som har eksisteret langt tilbage blandt jøderne. Så det er sandsynligt, at Josef havde en viden om natur-helbredelse foruden sin evne til drømmetydning og hans tro og bøn.

Ibis’er ofret til Imhotep

Imhotep havde titlen ”højeste hersker over Ibis”. Da arkæologer gravede ved siden af Sakkara-pyramiden, fandt de et tunnel-system med tusindvis af udstoppede Ibis-fugle i teglrør.

Der var også udenlandske mønter, som tyder på, at folk kom langvejs fra og ofrede her til ”lægeguden” Imhotep (Josef) for at opnå helbredelse. Græske kilder fortæller, at syge valfartede til Egypten for at blive helbredt. Og en inskription fortæller om en græker, som blev helbredt efter at have mødt Imhotep i en drøm.

Kiste uden mumie

Dette tunnelsystem ved Sakkara førte ned til et rum, hvor der stod en stenkiste. Men den var tom.
Eftersom ibis’erne er ofret til Imhotep i tunnelgangene, som førte ned til kisten, er det sandsynligt, at det var Imhoteps gravkammer. Desuden vendte kisten mod nord (Jerusalem), mens faraoerne altid blev begravet vendt mod øst (den opgående sol). Den døde havde altså en anden tradition/religion.

Den tomme kiste passer også sammen med Bibelens beretning om, at Josef døde som 110-årig i Egypten, men at hans lig blev flyttet til Israel, som han havde ønsket.

Derfor tog israelitterne hans ben (knogler) med, da de forlod Egypten fire hundrede år senere. De begravede ham i Makpelas hule i Hebron, hvor hans far Jekob og bedstefar Abraham også blev begravet.

Mægtige kornkamre

Konstruktionen af Sakkara-pyramiden og de tilstødende magasiner tyder også på, at Imhotep/Josef her havde opført nogle af de største kornkamre i Egypten. Sakkara komplekset består af en lukket gård med en høj mur. Der er kun én indgang mod øst. Her kommern man først til 20 søjler på hver side i en lang gang. Herefter kommer man til nogle store og meget dybe skakter, som ligner siloer. De kunne i alt rumme 40.000 kubikmeter.

Den oprindelige teori blandt arkæologer har været, at de store siloer i Sakkara pyramiden blot var gravpladser for konger. Men imod denne teori taler, at de underjordiske siloer er alt for store i forhold til gravpladser i Kongernes Dal længere sydpå i Øvre Egypten. Her fører en nedadgående vandret skakt til et lille gravrum dybt inde under jorden.

Men i Sakkara er skakterne/siloerne åbne for oven. I en af siloerne fører trapper ned til bunden. Og en tunnel forbinder skakterne. Der er endda fundet rester af korn på bunden.

De senere Faraoer opførte herefter de kendte pyramider i Giza ca. 25 km fra Sakkara. De var mægtige kongegrave, bygget af slaver. Men man gik efterhånden væk fra at begrave kongerne i disse mægtige pyramider. For gravkamrene blev plyndret for gods og guld.

Fejl i kronologien

Når det – til trods for de overbevisende indicier – ikke for længst er slået fast med syvtommersøm, at Josef var den samme som Imhotep, skyldes det den kronologi, som blev opstillet omkring 1985.

Ifølge denne skulle Farao Djosers regeringstid ligge ca. 500 år for tidligt i forhold til Josefs tid i Egypten.
Men den verdenskendte arkæolog og egyptolog David Rohl har gjort opmærksom på, at der er uorden i den egyptiske kronologi.

Især er det et problem, at nogle egyptiske konger er blevet placeret i forlængelse af hinanden, mens de i virkeligheden regerede samtidigt.

Rohl gør opmærksom på, at kulstof-14 kalibreringerne senere har vist sig at være mindst 374 år forkerte i forhold til de historiske dateringer. De data, der tilskrives nedskreven historie, er forkerte. Den arkæologiske lagdeling er misfortolket. Regionen var affolket i tusind år. Keramikken fra den periode kan ikke bruges til at bestemme dateringen. Et vulkanudbrud fra den græske ø Santorini ca. 1740 f.Kr. påvirker også dateringen, etc.

Alt dette betyder, at den egyptiske historieskrivning skal afkortes med ca. 500 år, mener Rohl.
Så Imhotep og Josef er efter al sandsynlighed den samme. Og han byggede Egyptens første pyramide.

Journalist Henri Nissen er for tiden redaktør på Fællesavisen. Han har arbejdet som journalist i 45 år og har også taget en master og en doktorgrad i religiøse studier.