Hvis mursten kunne tale…

Murer Gunnar Jakobsen foran Christiansfelds første brandstation. Her boede også maleren Jeppe Madsen Ohlsen. Nu er der indrettet offentligt toilet i bygningen.

”Her ser du Christiansfelds første brandstation,” fortæller Gunnar Jakobsen, mens han udpeger en lille gulstensbygning på Grev Zinzendorfs Plads nummer 7.

Overfor Brødremeninghedens Kirke ligger en mindre gulstensbygning med rødt tag og en flot gadelampe, der hænger lige over det midterste vindue ud til pladsen.

Bogstavet D ved højre dør ind i bygningen og bogstavet H ved venstre dør afslører bygningens nuværende funktion: Den er en af flere offentlige toiletbygninger i byen.

Murer og trompetist

Jeg har aftalt at mødes med 76-årige Gunnar Jakobsen. Gunnar Jakobsen har boet i Christiansfeld i 30-40 år. På trods af, at han er et godt stykke over den almindelige pensionsalder, er Gunnar Jakobsen fortsat aktiv som det, han kalder, reparationsmurer.

Han har dog mange forskellige opgaver.
I dag har han for eksempel hejst flaget og netop trukket uret op i Brødremeninghedens Kirke.
Uret sidder i ’rytteren’ helt oppe på kirkens tag, og Gunnar skal op på loftet for at trække uret op en gang om ugen.

Gunnar Jakobsen er godt inde i Christiansfelds historie. Han har alle årene interesseret sig for Brødremeningheden og haft sin gang blandt andet i Tyrstrup Kirke og i Brødremeninghedens Kirke som trompetist.

Her har han ”blæst trompet sammen med orgelet”, som han siger. Han har også spillet i brandvæsnets orkester og igennem 12 år dirigeret det cirka 20 personer store kirkekor.

Sprøjtehuset

Bygningen, vi står ved, kaldes også Sprøjtehuset og blev opført samtidig med Christiansfelds grundlæggelse i 1773. Man var så fremsynet at forudse, at det kunne blive nødvendigt med ordentligt slukningsmateriel på grund af de mange to-etages bygninger, der blev bygget i Christiansfeld.

Sprøjtehuset havde dengang en oval åbning, hvor der i dag er et vindue. Inde i bygningen stod brandsprøjten, der kunne levere dobbelt så meget vand i sammenligning med tidens andre brandsprøjter og dermed også et større vandtryk.

”Forklaringen er blandt andet, at man kunne vippe pumpestangen fra begge sider,” fortæller Gunnar Jakobsen og tilføjer, at der var tilknyttet faste brandsvende til at betjene sprøjtevognen.

Koldinghus i brand

I 1808 fik brandsprøjten en særlig plads i historien.

”Der kom bud med hesterytter fra Kolding, hvor man anmodede om hjælp: Koldinghus var i brand,” fortsætter Gunnar Jakobsen.

Branden var muligvis opstået i forbindelse med, at der i Koldinghus blev fyret godt op i støbejernsovnene af de spanske lejesoldater i en hundekold marts måned i 1808. Men to af byens borgere, som var brandvagter, var heller ikke til stede på slottet.

Branden opstod måske i relation til en vagtstue. Den nåede at brede sig, inden der blev slået alarm. Ilden fik godt fat, og slottet kunne ikke reddes.

Den tilkaldte brandsprøjte fra Brødremeninghedens brandstation hjalp dog med at begrænse ilden og slukke gnisterne, så man kunne få reddet noget af det korn, der var oplagret på slottet. Også Fredericia blev bedt om at hjælpe med sprøjter og spande, og det endte med, at Staldgården kunne reddes.

Ny brandstation

I 1907 stod der opført en ny bygning for enden af Museumsgade i Christiansfeld. Denne bygning skulle blandt andet huse ”den nye brandstation”.

”Den lille gulstensbygning på grev Zinzendorfs Plads nr. 7 har efterfølgende været brugt til mange andre formål,” fortæller Gunner Jakobsen. På et tidspunkt lagde bygningen mure til byens arresthus, ligesom også byens vægtere en overgang havde til huse dèr.

Rollen som arresthus afsløres på bagsiden af bygningen. Her udpeger Gunner Jakobsen for mig en nu tilmuret vinduesåbning, som der tidligere har været tremmer for.

Jeppe Madsen Ohlsen

”Maleren Jeppe Madsen Ohlsen og familie fik senere lov at bo i huset i 1930’erne,” fortæller Gunner Jakobsen. Jeppe Ohlsen blev født i Christiansfeld i 1891 og mange af hans billeder kan ses på Brødremenighedens Museum. På grund af hans dystre malerier har vi i dag et tidsbillede af byens liv omkring 1930, hvor mændene stadig gik med høj hat og kvinder med hvide kyser, i hvert fald når de gik i kirke.

Sprøjtehuset er således en lille bygning med mange historier, som Gunner Jakobsen gavmildt fortæller.

bec

Se også