Messingklasserne i Christiansfeld er en stor succes

Før sommerferien mødtes musikskolelærere fra det meste af landet. 19 ud af 20 fortalte, at projektet med messingklasser i folkeskolen ikke lykkedes. Men det gør det på Christiansfeld Skole.

Som den eneste af de forsamlede musiklærere kunne Bob Vonk fortælle en succeshistorie.
Bob har været ansat på Kulturskolen Kolding, tidligere Christiansfeld Musikskole, siden 1993. Han underviser i trompet/cornet og dirigerer de fleste af kulturskolens blæserorkestre, og så underviser han messingklasserne på bl.a. Christiansfeld Skole.

Trompet og trækbasun
På Christiansfeld Skole er det trompet og trækbasun. Siden 2017 har 4. og 5. klassetrin udover musiktimen haft 1 times messingundervisning om ugen.

“Det er en udvidelse af din musiktime. Du skal synge danske sange og lære lidt mere om musik. Man får også besøg af et symfoniorkester og lærer at spille på et instrument,” fortæller Bob.
Efter sommerferien er messingklasserne for 3. og 4. klassetrin.

Guldkorn og talent

At projektet lykkes i Christiansfeld kan ses på de glade elever, når de spiller. Men tydeligst er den øgede tilgang til kulturskolen.

“Alle nuværende trompetister i Windbandet kommer ud af de her projekter. Det kører faktisk rigtig fint,” siger Bob på godt jysk tilsat lidt dialekt. Han er oprindeligt hollandsk.
Formålet er også at finde ”guldkorn”.

“For mig har det haft betydning, at jeg opdagede elever, som var virkelig interesserede. Så man finder små guldkorn,” fortæller Bob. Nogle af disse går nu på kulturskolen, nogle endda på talentlinjen.

Ikke altid let, men altid spændende

At stå med ca. 25 tvangsindlagte 10-årige hver med en trompet eller trækbasun i hånden i 45 min. kan heller ikke altid være let, hvilket Bob erkender.

“Jeg er altid 110% i gang, når jeg underviser. Jeg kan ikke tillade mig bare at undervise på 80%, fordi jeg skal konstant motivere,” fortæller han.

“Jeg siger altid til en klasse: ‘Vi kan dele jer op i tre grupper. En tredjedel af jer er rigtig glade for at prøve det. En anden tredjedel er lidt, hmm, og den sidste tredjedel de er totalt …” Her vender Bob tommelfingeren nedad og griner.

“Men det synes jeg er fair, hvis de ikke har den interesse. Jeg synes alligevel, det er spændende at undervise dem.”

Var i forsvaret

Som konservatorieuddannet er han ikke pædagogisk trænet, men har lært meget gennem tiden, fortæller han.

“Faktisk – hvis jeg pludselig blev tilbudt et job på en folkeskole som musiklærer, så ville jeg føle mig klar til den opgave. Jeg kan godt li’ at arbejde på en folkeskole og kommunikere med børn i deres højde.”

Og børnene kan li’ hans direkte facon.

“Jeg har været i det hollandske forsvar i 10 år og er uddannet som oversergent indenfor infanteriet og har sprunget faldskærm.”

Først efter at have mødt sin danske kone flyttede han til Danmark.

“I det hollandske forsvar startede jeg på musikkonservatorium og fortsatte med at spille og dirigere militærorkestre. Det var en helt anden kultur,” fortæller Bob.

“Det var: ‘Hold kæft. Jeg bestemmer, og sådan gør I bare.’ Det kan man ikke bruge i den pædagogiske skoleverden, men det har givet mig en ballast. Og efter mange år på musikskolen har jeg også lært andre ting. Det er måske derfor, at jeg slet ikke har lyst til, at børn har respekt for mig. Men hellere at de forstår mig, at de kender mig.”

3 årsager til succes

Selvom Bob siger, han ikke ved, hvad grunden til messingklassernes succes er, så har han alligevel en fornemmelse.

“Jeg prøver at gå ned i børnenes højde og være interesseret i dem. Når de kommer ind og siger: ‘Jeg har lige fået en ny kanin.’ Så vil jeg virkelig gerne snakke med dem om det. Jeg kan godt li’ at forstå et barn.”

Bob fortæller, at det hjælper på roen i klassen, når børnene føler sig set og hørt. Og det er nødvendigt, når tiden er knap.

“I en gennemsnitsklasse har jeg 2 minutter om ugen til at hjælpe hver elev på sit instrument,” fortæller Bob.

Derfor bruger han et engelsk computerprogram, som hjælper eleverne i gang med toner og melodier. Og så går han rundt og lytter til dem. “Må jeg høre dig, må jeg høre dig,” siger han. Hvorefter de spiller en tone på skift.

“Og så har jeg fået dem opdraget i, at vi alle sammen er stille og lytter til hinanden.”
På den måde lærer eleverne også af hinanden og af det feedback, de andre får.

De sidste 5 minutter

“De sidste 5 minutter skal man altid afslutte med et eller andet, som de er glade for. En musikquiz, piger mod drenge. Eller også skal de lytte til orkestre. Altid er det relateret til deres instrument.”

“Det er nok den blanding af de 3 ting, der gør, at det lykkes.”

Han uddyber: “Selvom der er elever, som bare ikke gider at puste på sådan et mærkeligt stykke rør, så synes de alligevel, det er sjovt at være til musiktime.”

Ikke tilfældigt med messinginstrumenter

I Lunderskov undervises eleverne på Kongsbjergskolen i strengeinstrumenter. Men Christiansfelds elever undervises i messinginstrumenter.

“Det er simpelthen fordi, Christiansfeld har en messingtradition. En lang kulturarv.”

Bob fortæller begejstret: “Oppe i Søstrehuset på 2. sal, der hvor musikskolen holder til, er der et lille museum med nogle musikinstrumenter. Og hvis du kigger i en af reolerne, kan du se et gammelt billede af basunkoret, hvor jeg tror, der næsten står 80 musikere! Så Christiansfeld har haft et kæmpe orkester.”

Derfor ønsker Bob også at messingklasserne skal være et springbræt, ikke bare til kulturskolen, men også til Brødremenighedens basunkor.

“Det var faktisk den oprindelige anledning til at starte en messingklasse i Christiansfeld.”

Samspil er dannelse

“Det, at være fælles og dyrke smuk musik, giver forståelse for det enkelte instrument, og så giver det fællesskab. Så det er meget vigtigt, at de spiller i orkester,” siger Bob.

Mange elever har været igennem i Christiansfeld og tidligere også på Sjølund-Hejls Skole.
Oplevelsen af at lave musik sammen hænger ved, og selvom Bob måske glemmer et par navne, glemmer eleverne ikke ham.

For nylig mødte han en tidligere elev i Davidsen i Vojens.

“Hver gang jeg ser dig, så er det som om jeg genkender dig. Har vi set hinanden før?” blev Bob nødt til at spørge ham.

“Så kigger han på mig og si’r: ‘Det har vi faktisk. Vi skulle alle lære at spille på trompet i 4. klasse.’

Det er sjovt, når man møder en,” siger Bob og slår hænderne sammen af begejstring.

“Alle på Christiansfeld Skole, der før sommerferien var i 9. klasse og ned til 4. klasse, har haft messingundervisning. Jeg kender dem alle. Det er ret hyggeligt, når jeg går ude på gangen på skolen. Nogen har jeg ikke set i lang tid, og så pludselig kommer der en 2 meter høj fyr fra 9. forbi, og så siger jeg: ‘Gud, har jeg haft dig?!’

Efter sommerferien skal to nye klasser lære Bob at kende. Om de glæder sig, kan man kun gætte på, men Bob glæder sig altid. Det er en garanti.