2023-budget der peger fremad
KOMMUNEN: Et stort flertal i Kolding Byråd har indgået forlig om kommunens budget for 2023. Et budget som prioriterer investeringer, der peger fremad.
I en ny 2050-plan for Kolding, sættes penge af til belastede veje og til et markant løft af campusområdet. På servicen er der fokus på børn og daginstitutioner, sårbare og udsatte børn og unge, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Nye daginstitutioner
Over de næste år er der i budgettet afsat midler til nye daginstitutioner. Det skal sikre, at børnefamilier kan få passet deres børn – tæt på bopælen.
Med budgetforliget prioriteres udsatte børn og unge også. Det sker med tiltag inden for specialundervisning og børnehandicap.
Ny brandstation
Der af sættes midler af til en ny brand-og ambulancestation. Grunden, hvor brandstationen nu ligger, skal give plads til at skabe sammenhæng mellem byen og campus-området.
Flere indbyggere
Det er netop populært at bo i Kolding. Der er kommet 1400 nye indbygger siden sidste sommer. Så nu prioriteres et stort, attraktivt boligområde i Kolding Nord ved Nr. Bjert/Birkemosevej, og store nye boligudstykninger på begge sider af Fynsvej og omkring Birkemosevej og Sletteskovvej.
Og en ny omfartsvej fra Fynsvej nord om Nr. Bjert skal få trafikken til glide bedre. Og det for samme krydset Fynsvej/Jens Holms Vej.
Kolding Stadion
Forligspartierne ønsker også at støtte en opdatering af Kolding Stadion. Der nedsættes en styregruppe med formanden for Fritids- og Idrætsudvalget i spidsen, samt med en repræsentant fra hvert af forligspartierne.
Styregruppen skal blandt andet tilvejebringe et revideret projektoplæg over et af KIF-skitseret projekt, og det skal indeholde en klar opdeling af projektets kommercielle og kommunale del.
Dansk Folkeparti udenfor
Med i budgetforliget er Det konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, som har 23 af de 25 pladser i byrådet. Dansk Folkepartis to medlemmer er ikke med i forliget. /sebro