Uheld på E45: Lastbil ramte autoværn og lækkede 200 liter diesel
CHRISTIANSFELD: E45 – Sønderjyske Motorvej – blev mandag aften ramt af et færdselsuheld på strækningen mellem Christiansfeld og Kolding. Det betød i længere tid lukningen af ét spor i hver retning ind mod midterrabatten.
Uheldet skete omkring klokken 19.45 da en lastbil, som kørte i nordlig retning, pludselig torpederede autoværnet og kilede sig fast i midterrabatten.
Det oplyser Rune Nielsen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Lastbilen lækkede ved uheldet cirka 200 liter diesel i midterrabatten, og det medførte et større oprydningsarbejde for beredskabet.
Føreren af lastbilen, der var fra udlandet, slap tilsyneladende heldigt fra uheldet, men var noget chokeret efter oplevelsen. Han blev testet for alkohol, men der var ikke noget komme efter, fastslår vagtchefen. /sebro.