Karina vil straffe dem, der udnytter flygtninges arbejdskraft

Karina Lorentzen Dehnhardt

Folketingsmedlem Karina Lorentzen SF talte i Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa den 1. maj til Arbejdernes Internationale Kampdag.

– Det er et fælles ansvar at sikre, at de mange ukrainske flygtninge kommer ind på et velorganiseret arbejdsmarked. Der kommer rigtigt mange og på en lidt mere uorganiseret måde end den, vi normalt ser, og de vil gerne arbejde. Det giver desværre et potentiale for udnyttelse, fordi de ikke kender deres rettigheder, forklarer hun.

– Jeg vil gerne slå et slag for danske løn- og arbejdsvilkår her 1. maj. Derfor mener jeg, at vi skal gøre det til en skærpende omstændighed at udnytte flygtninge, når de udsættes for elendige arbejdsvilkår, og det har jeg netop stillet forslag om i Folketinget, siger hun.

Forslaget vil gøre det til en skærpende omstændighed at udnytte flygtninge ud fra det nye lovforslag om menneskeudnyttelse. Lovforslaget L111, som forventes vedtaget inden sommer, skal gøre det muligt at straffe arbejdsgivere, som lader udenlandske arbejdstagere arbejde under forfærdelige forhold.

Det sker efter beretninger fra Norge og Sverige om, at der står menneskehandlere klar til at modtage flygtningene, eller de bliver kanaliseret ind i sexindustrien.

Henri.

Se også