Brandvæsenet anvendte drone, da tog tændte ild

Brandvæsnet tog en drone i brug for at skaffe overblik over flere brande i skråninger langs med banelinjen. (Foto. Blume Press)

VAMDRUP/LUNDERSKOV: Gnister fra et tog gav forleden stor travlhed hos brandvæsnet. Og da der næsten samtidigt indløb flere alarmer om ild i baneskåningen langs med banelinjen, valgte indstatslederen hos TrekantBrand at sende en drone til vejrs for at skaffe det fulde overblik.

Først indløb der en alarm til brandvæsnet i Vamdrup om ild i baneskåningen ved Engtoften i Vamdrups industriområde.

Kort efter var den gal igen med ild i baneskåningen langs strækningen mellem Vamdrup og Lunderskov. Nærmeste brandvæsen var stationen i Vamdrup, men da man herfra var fuldt optaget med at slukke på Engtoften, gik alarmen straks videre til station Lunderskov, med tilkald som assistance.

Og alt i mens brandfolkene var i gang de to steder med at slukke, indløb den tredje alarm. Den kom fra strækningen mellem Farris og Vamdrup, også med ild i baneskåningen. Og så gik det ellers hastigt for Vamdrup-folkene fra Engtoften videre og til den nye opgave. Der var også antændt mellem Lunderskov og Kolding. Her sørgerede TrekantBrand Kolding for at slukke.

Også flere steder længere langs banelinjen mod syd måtte Brand & Redning Sønderjylland ud med sprøjterne. Blandt andet fra stationerne i Vojens og Sommersted.

Mens slukningsarbejderne stod på, var den stærkt trafikerede banelinje mellem Lunderskov Vojens i flere perioder lukket for al togkørsel med forsinkelser til følge.

/sebro.

Se også