Her gik grænsen

Gamle postkort fortæller om, da grænsen gik ved Hejlsminde mellem Jylland og Slesvig.

KULTUR: De tre offentlige instanser, Region Syddanmark, Kolding Kommune og Vejen Kommune, står bag spændende kør-selv ture og bustur langs den gamle grænse.

Programmet præsenteres nærmere søndag den 20. juni, med en eventdag fra kokken 10-14 langs grænsen under fællestitlen: »Her gik grænsen«.

Her orienteres der om en bilrute langs den gamle grænse fra Hejlsminde i øst til Vester Vedsted i vest, og om syv tilrettelagte ture, som kan køres på cykel langs grænsen.

På eventdagen vil der på havnen i Hejlsminde være opstillet en pavillon med en udstilling om Hejls som grænsesogn, og der vil blive budt på kage og kaffe.

I Christiansfeld vil der også være en bemandet pavillon og åbningstale ved Lorentz Asmussen. Også der serveres kaffe og vand. Ved den gamle grænseovergang på Frørupvej i Frørup vil der være fortællinger med mere.

Sammenlagt byder event-
dagen på en oplagt familietur, med besøg deforskellige steder langs grænsen, hvor der også bliver udleveret materialer om de tilrettelagte bil- og cykelture med den gamle grænse i centrum.

Disse ture får følgende startsteder: Havnen i Hejlsminde, Prætoriustorvet i Christiansfeld, Kongeåmuseet i Vamdrup og rastepladsen ved Skodborghus ved Vejen.

Yderligere er der planlagt en guidet bustur lørdag den 14. august fra Hejlsminde til Skodborghus og fra Vamdrup til Hejlsminde og søndag den 15. august fra Skodborghus til Vester Vedsted. Ligeledes med den gamle grænse i centrum.  

/bro

Se også