Vandreteater om krig og genforening
Af Henri Nissen
På gulvet i Brødremenighedens Kirke kunne man søndag se hårdt sårede soldater fra den danske-preussiske krig i 1864 ligge på trægulvet og jamre, mens en sygehjælper forsøgte at lindre deres smerter uden ret meget andet end venlige ord.
Scenen var opbygget i anledning af det »vandreteater« om Christiansfeld fra 1864-1920, som bl.a. Tyrstrup Kirkes præst Annette Viuff havde organiseret med frivillige og et par professionelle, samt en stribe sponsorer, som det er fremgået af annoncen i Christiansfeld Avis.
De mange tilmeldte begyndte vandreteatret fra Tyrstrup Kirke, hvor man først mødte den synske Jomfru Fanny, der var i færd med at hænge sit vasketøj op og gerne ville snakke om de danske ved fronten. Ved kirken stod Christian Xs hest – ikke helt hvid, men alligevel. På kirkegården mødte man Frederik den VII på det sted, hvor den gamle middelalderkirke havde ligget. Han var på vej til forhandlinger om Slesvig-Holstens fremtid i 1863 og døde kort efter. Den syge konge håbede på at kongeriget fortsat skulle række helt til Hamborg, ellers ville der blive krig. Datidens pastor Carstens, som fik bygget den nye Tyrstrup kirke, indvendte, at Danmark jo kunne risikere at tabe krigen. Og det gjorde vi som bekendt også i 1864.
Herfra gik grupperne op til Brødremenighedens Kirke, som i dagens anledning var omdannet til krigslazaret. Pastor Bøytler fik på plænen foran to minutter til at fortælle, hvad Brødremenigheden er i dag.
Gruppen gik nu videre til hotellet, hvor den tyske general von Stiehle tog imod på trappen og viste gæsterne op til det værelse, hvor våbenhvilen i sin tid blev underskrevet. Her fik den danske general von Kaufmann anledning til at sige et par bevingede ord, før han underskrev fredsdokumentet sammen med von Stiehle. Herefter var hertugdømmerne Slesvig-Holsten, som tidligere hørte under det danske kongerige, en delstat i det tyske forbund.
Herefter gik man tilbage til Tyrstrup Kirke, hvor man mødte Christian d. X i kirken, hvor han udtrykte sin glæde over afstemningen i 1920, hvor Danmark fik Sønderjylland tilbage. Til sidst knælede han, ligesom kongen dengang, ved alteret. Det fremgår af to relieffer, som findes i kirken. Oprindeligt var her også et fotografi, men kongen ønskede ikke et billede af sig selv i kirken.
Der var rundvisning hver halve time fra kl. 13 til 16. Og så kunne der tilkøbes sønderjysk kaffebord på Brødremenighedens Hotel.
