To arrangementer i Vamdrup aflyses

VAMDRUP: To store arrangementer i Vamdrup er aflyst. Årsagen er, at corona-restriktionerne ikke er lempet nok.

Actiondag ved Kolding Lufthavn i Vamdrup og Crazy Hours i Vamdrup er begge aflyst. Det oplyser henholdsvis lufthavnschef Glen Lundt og formanden for Vamdrup Handelsforening, Per Tonnesen.
– Vi har igennem den sidste måned haft en dialog med diverse corona rådgivningstjenester angående afholdelse af Actiondag den 28 august. Vi blev rådet til, at afvente den 1. august, da der var forventning om, at der ville blive lempet yderligere på restriktionerne, end dem der var allerede var meldt ud. Dette skete desværre ikke. Derfor må vi aflyse, siger lufthavnschef Glen Lundt.
Crazy Hours, som plejer at være den helt stor folkebegivenhed i Vamdrup, skulle have været holdt den 13. august. Men heller ikke dette arrangement kan gennemføres på grund restriktionerne. /bro

Se også