Får nu mere tid til skovbrug og juletræer

30 år med flagstænger er slut. Flagstangsfabrikken er blevet solgt.

LUNDERSKOV: Gennem 30 år har Birthe og Jørn Gregersen drevet Flagstangsfabrikken fra deres ejendom, den historiske Rolles Mølle ved Lunderskov. Men 1. februar var det slut. De to har valgt at sælge flagstangsfabrikken for at få mere tid til de 230 hektar med juletræer og skovbrug.

– Vi startede Flagstangsfabrikken, fordi vi havde det helt rigtige træ til det fra vores skovbrug. Samtidig havde vi så også noget at supplere med om vinteren, når vi ikke havde travlt med juletræsproduktionen og skov-
bruget. Men nu vi ikke har timer nok i døgnet til begge dele, siger Jørn Gregersen.

Mere tid til skov og juletræer
– Jorden, juletræerne og skovbruget var jo det, vi drømte om, da vi besluttede at overtage ejendommen i starten af 90’erne, også selv om den var dybt forfalden og alle sagde, at vi ikke var rigtig kloge, tilføjer Birthe Gregersen.
Men med hårdt arbejde og gode medarbejdere lykkedes for Birthe og Jørn Gregersen at få bygget både to gode forretninger og sat ejendommen i smuk stand.
Det overbeviste om, at Flagstangsfabrikken er kommet i gode hænder. Køberne er nemlig nøje udvalgt.
Det bliver nemlig makkerparret Flagstang.dk i Vejen og Tiset Savværk i Tiset ved Gram, der fremover kommer til at stå for henholdsvis salg og produktion af flagstængerne. Og det glæder de gamle ejere, at Flagstangsfabrikken kører videre. Flagstang.dk skal stå for den gode kundeservice. Tiset Savværk for produtionen i den høje kvalitet. Savværket har mere end 40 års erfaring med produktion af flagstænger, mens Flagstang.dk er en af de stærkeste, danske webshops på området. Bag de to virksomheder står far og datter, Per og Juliane Bech Sørensen.

Fortsat leverandør
– Vi har kendt hinanden længe. Derfor har det ikke været svært at sælge til Juliane og Per Bech. Vi ved, at de har nøjagtigt samme høje krav til kvalitet og kundeservice, som vi har, siger Jørn Gregersen.
Han bedyrer, at flagstængerne fortsat af de nye ejere blive produceret af råvarer af høj kvalitet. Træet til dem vil nemlig fortsat komme fra Birthe og Jørn Gregersens skovbrug ved Rolles Mølle.
– Så vi slipper det ikke helt, føjer Birthe Gregersen til.
/bro

Se også