Loppemarked som i en festsal

LUNDERSKOV: Lørdag den 5. marts åbnes døren for årets første loppemarked på Loppegården Rolykkevej ved Lunderskov.

Herefter udvides, så der vil være loppemarked den første lørdag i april, maj og juni. Samtidig ændres åbningstiden klokken 9 til 11. Y´s-folkene håber på en kø af spændte loppekøbere, når porten til hallerne hæves klokken 9.
Vintertiden er i øvrigt benyttet til at renovere møbelhallen, så den fremstår med nyt isoleret loft og nymalet:
– Den ligner næsten en festsal, med de mange fine møbler og værktøjsafdelingens store udvalg i lopper. Og de flotte omgivelser giver også god oversigt for køberne, fortæller Hans Jørgen Knudsen fra Y´s-Mens klubbens informationsudvalg.
De øvrige haller vil også igen være fyldt op med ekstra gode lopper af næsten alle arter stående overskueligt på hylderne, lyder det fra Hans Jørgen Knudsen.
Og han gør opmærksom på, at alle indtægter der kommer ind ved salget på loppemarkedet fortrinsvis går til støtte til foreningsarbejde i lokalområdet.
Se også hjemmesiden www.Lunderskov.ysmen.dk

Se også