Godkendt som forening
Lunderskov Hallen er udgangspunktet for
Lunderskov Runner’s aktiviteter. (Foto: sebro-press)
LUNDERSKOV: Lunderskov Runner’s er fra 17. maj 2022 at regne, godkendt som en frivillig forening under Folkeoplysningsloven. Og det betyder, at foreningen er berettiget til tilskud.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen oplyser, oplyser, foreningens vedtægter er gennemgået, og at de opfylder betingelser for godkendelse.
Lunderskov Runner’s hovedformål er, gennem et attraktivt fællesskab at skabe et fundament, hvor flest mulige borgere i Lunderskov får muligheden for, og lysten til, at snøre løbeskoene og skabe nogle gode fælles løbeoplevelser igennem foreningens aktiviteter, og derigennem fremme den enkeltes mulighed og ønske for motion og bevægelse.
Foreningen har pt. 32 medlemmer, hvoraf 30 over 25 år. Den nye forening forventer, at gennemføre aktiviteter minimum fire gange ugentligt med udgangspunkt fra Lunderskov Hallen. Og første gang bliver torsdag den 2. juni med et løbe- og gå arrangement i Lunderskov, med start kl. 18.30 fra Lunderskov Hallen. /sebro