Slå fodboldklubber sammen!

Her i Trekantområdet har vi 3 fodboldklubber, som gerne vil blande sig i toppen af dansk fodbold, nemlig Vejle, Kolding og Fredericia.

Det er jo en rigtig god indstilling at have. Men vi må også erkende, at der ikke er plads i toppen til dem alle tre. Som det er nu, hopper Vejle op og ned fra Superligaen, K.I.F. er i anden division, og Fredericia har ligget lidt mere stabilt i første division.

For år tilbage var det på tale at få en enkel storklub bestående af de tre nævnte klubber. Dengang kunne man ikke blive enige. Men jeg mener nu, at vi, hvis vi skal blande os i toppen af dansk fodbold, nødvendigvis må se mulighederne i en klub, som dækker de tre kommuner. Dette vil også være mere interessant for erhvervslivet at gå med i som sponsor.

På den længere bane ville det også give mulighed for at etablere en stor fælles sports- og eventarena, som også kunne bruges til mange andre formål. Mulighederne er mange. Lad os nu se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Gunner Nielsen
Medl. af Ældrerådet
Skovlundvej 52
6000 Kolding

Se også