Bag en aktiv mand stod en stærk kvinde

Margit Rasmussen fra Fjelstrup er i dag formand for Lokalcenter Rosenvang. Indtil 1990 passede hun gennem en årrække forsamlingshuset og kiosken i Fjelstrup Hallen.

Margit havde til rejsegildet for Kultur og Idrætscentret i Fjelstrup den 9. september lavet en krans af grene fra et birketræ, hun har i sin have. Hun huskede at lægge tyve kroner i kransen ”til tømmerlærlingen,” som man bør.
Margits ægtefælle, Vagn Rasmussen, var halbestyrer i Fjelstrup i næsten 30 år fra 1967.

Fra 1970 begyndte Margit at passe forsamlingshuset og kiosken ved hallen. Og hun gik også til hånde i hallen, når Vagn havde travlt med andre gøremål.
Det havde han ofte.

Fjelstrup Hallen

”Vagn var håndboldspiller om en hals og også træner,” fortæller Margit. ”Og han blev primusmotor sammen med kornhandler Holger Rasmussen i opførelsen af Fjelstrup Hallen.”

”De kom jo i 2. Division, men tabte til sidst og rykkede ned igen,” husker Margit.

”Hvad kan det nu være, at I rykkede ned?” var reaktionen fra Holger Rasmussen ifølge Margit. Da det gik op for ham, at det skyldtes træningsmulighederne, foreslog han straks, at ”vi skal da bygge en hal.”

Derfor begyndte en tid for Vagn med indsamlinger og arrangementer for at skaffe penge til projektet.

Margit og Vagn blev gift i 1962. Det blev til seks år som husmandskone på Kehlet for Margit, inden de flyttede til selve Fjelstrup i 1968 og byggede hus.

Vagns forældre havde på Kehlet et husmandssted, men da Vagns far døde i 1957 efter længere tids sygdom, blot 56 år gammel, måtte Vagn ændre sine planer. Han havde leget med tanken om at blive skolelærer, men blev i stedet hjemme for at passe gården for sin mor. Da moren senere flyttede til Hejlsminde, overtog Vagn og Margit stedet.

”Efter at Vagn så blev halbestyrer, og vi fik hus i Fjelstrup, solgte vi besætningen og husmandsstedet,” fortæller Margit.

Familie lige om hjørnet

”Vi fik en søn og en datter, Bo og Lone, og det har været så fantastisk for os, at vores børn og svigerbørn og senere fem børnebørn bor i Fjelstrup,” siger Margit.
Og ikke kun dem.

”Vagn sagde altid, at han bare kunne gå ud på vejen og dreje hovedet fra side til side, hvis han ville se sin familie. Så kunne han nemlig både se hen til søn, svigermor, svoger, datter og børnebørn,” smiler Margit. Svogeren var Margits bror Alfred.

Lone er primært uddannet sygeplejerske, men senere blev hun også uddannet lærer. Hun underviser nu på STUK i Kolding.

Bo er docent ved UC-Syd og har i en årrække arbejdet med forskning indenfor bl.a. det socialpædagogiske område. Han er også medlem af Haderslev Byråd for Socialdemokratiet.
Margit er nummer to ud af en søskendeflok på tre og har også haft en søster, der hed Inge. Begge hendes søskende er gået bort.

Vagns mor fik i 1985 en hjerneblødning og blev indlagt på Gram Sygehus. Mens de ventede på en plejehjemsplads på ”Rosenvang”, passede Margit og hjemmeplejen hende i deres hjem, der måtte laves om for at kunne rumme en kørestol. Svigermoren døde i 1990.

Terapimedhjælper

Margit Rasmussen arbejdede i forsamlingshuset ved hallen i cirka tyve år.

”I forsamlingshuset stod jeg for planlægningen og for de praktiske opgaver med opstilling af borde og stole, vaskede op og lavede kaffe og bagte kage til møder og foredrag i idrætsforeningen. Serveringen til festerne i forsamlingshuset var også noget, jeg skulle arrangere,” fortæller Margit.

I 1990 stoppede hun med at arbejde i forsamlingshuset, men fortsatte med at hjælpe til i kiosken frem til 1998.

Hun fik i stedet arbejde som terapimedhjælper ved Sillerup Plejekollegium, hvor hun var i 16 år indtil 2006. Hun slap dog først kontakten med plejekollegiet i 2016 efter ti år som frivillig.
”Årene ved Sillerup Plejekollegium var de bedste år i min tid på arbejdsmarkedet,” konstaterer Margit.

Som terapimedhjælper fik hun glæde af sine erfaringer med håndarbejde, når hun skulle hjælpe de ældre på plejekollegiet. Margit har altid interesseret sig for håndarbejde og har været glad for det helt fra, hun var barn.

I huset hos købmand

Margit er født i Genner, hvor forældrene havde en lille ejendom, der var livsgrundlaget for familien. Hun har gået i skole i Genner til og med ottende klasse. Efter et år på efterskole kom Margit ud at tjene.

”Jeg var et godt sted på Ørbyhage, hvor jeg både skulle være i hus og i købmandsbutikken, der hørte til. Men det endte med, at jeg mest passede butikken, der solgte alt fra skuer til madvarer.”

Margit har fortsat god forbindelse til døtrene i huset, Aase og Ester.

Efter et år på købmandsskole i Kolding, blev Margit ansat på kontor ved chokoladegrosserer Henrik Sørensen i Haderslev fra 1960 til 1962.

Margit havde også sin gang i Anslet. Her var hendes bror flyttet til for at komme ud at tjene og samtidig var der gode sportsmuligheder i området.

Når Margit besøgte sin bror, var hun nogle gange med til fest og sammenkomster. På et tidspunkt mødte hun Vagn, og de blev gift i 1962, så de kunne have haft diamantbryllup i år.
Margit har også været aktiv sportsudøver. Hun har som ung spillet håndbold og badminton i Genner. Hun har fulgt Vagn på diverse rejser i forbindelse med håndboldsporten og har blandt andet været med på sportsture til Israel, Bali, Gambia og det meste af Europa.

Kvindelist

Vagn var måske nok den mest aktive i deres forhold. Han var håndboldspiller og træner, formand for håndboldafdelingen i Fjeldstrup Idrætsforening og halbestyrer. Og så har han skrevet en række bøger. Den første har titlen ”En glant barndom” og den sidste ”En glant alderdom.”

Årene ved Sillerup Plejekollegium var de bedste år i min tid på arbejdsmarkedet.

Han havde dog også brug for Margits støtte i det daglige.

”Jeg foreslog ham på et tidspunkt, at han kunne købe en el-cykel for lettere at kunne komme rundt. Men det afviste Vagn meget bestemt; det var alt for farligt, syntes han. Så sagde jeg, at jeg ville købe én. Da el-cyklen var kommet hjem, foreslog jeg Vagn at køre en lille tur på den, og den første tur blev til flere de følgende dage. Og til sidst var det ”hans cykel,” smiler Margit. ”Præcis som jeg havde håbet.”

På samme måde var Vagn heller ikke meget for en karnap i stuen.

”Det lignede efter Vagns mening ikke noget at ødelægge en flot væg,” fortæller Margit, ”men da vinduet først var kommet i, blev det én af Vagns ynglingspladser i huset. Han havde herfra udsigt ud over marker og helt hen til forældrenes husmandssted, han er født på.”
Margit blev alene i 2018, da Vagn døde 84 år gammel.

Hjertebarnet

Hun har siden fortsat været aktiv.

”Lokalcenter Rosenvang er mit hjertebarn,” fortæller Margit. ”Det er et fantastisk sted, hvor man kan samles, og hvor man tager sig af hinanden.”

”Det er et nedlagt alderdomshjem eller plejehjem. Det er nu bygget om til ti ældreboliger og et center med en flot have og fantasiske omgivelser, der passes og plejes af pedel Leif,” fortsætter Margit.

”Min svigermor har boet dér, og min mor fik i 1994 ’familiesammenføring’, da hun fik lov til at flytte fra Genner til Fjelstrup. Hun boede i ti år på Rosenvang”.

Margit er med til at planlægge de månedlige aktiviteter i onsdagsklubben ved Lokalcenter Rosenvang. Der er formiddagshygge med foredrag og underholdning. Der er også en mandagsklub med hygge, banko, foredrag og små-udflugter. Her er Anette Jacob formand.
Margit er meget glad for blomster og for sin have. ”Min mor har lært mig om blomsterbinding og om, hvordan man binder en krans,” fortæller hun.

Så det var nemt for hende at beslutte sig for at lave en krans til rejsegildet for Kultur- og Idrætscentret i Fjelstrup.

”Jeg er imponeret over, hvad der sker ved hallen. Jeg oplever ikke mindst, at halbestyrer Svend Christensen virkelig har fået gang i tingene,” slutter Margit vores samtale, inden hun senere skal i mandagsklubben i centeret.