Borger fra Lunderskov anholdt i sag om hvidvask af penge

I alt er der i sagen anholdt fem kvinder og otte mænd i Sydøstjyllands Politikreds

POLITI: Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet fem kvinder og otte mænd i politioperation i Sydøstjyllands Politikreds. Den ene af personerne er anholdt i Lunderskov.  De øvrige i politikredsen er anholdt i Kolding, Vejle og Juelsminde. Alle er i alderen mellem 17 og 55 år.

De er alle mistænkt for at have fungeret som såkaldte ”muldyr” ved at hjælpe med at hvidvaske penge fra organiseret kontaktbedrageri. Måden, det er sket på, er, at de mistænkte har overført penge, eller har stillet deres bankkonto til rådighed for de kriminelle, så pengesporet på den måde er blevet sløret.
De anholdte afhøres med henblik nærmere efterforskning. De forventes dog ikke de fremstilles i grundlovsforhør:

– Anholdelserne har til formål at kappe det led over, der hvidvasker penge, som typisk er fremskaffet gennem kontaktkriminalitet. Det vil sige, hvor fremmede bedrages til overføre penge til de kriminelle, fx ved at udgive sig for at være bankmand eller politimand, forklarer vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi har gange tidligere advaret netop mod denne type kriminalitet, og har også opfordret familiemedlemmer til at advare især ældre familiemedlemmer til at være forsigtige, da det typisk er denne gruppe, der rammes.

– Vi opfordrer nu også til, at man undlader hverken at hæve eller overføre penge for fremmede, fordi man risikerer at hjælpe organiserede kriminelle, der fx har begået kontaktbedrageri, lyder det fra Jens Lyng Michaelsen.


Gode råd mod kontaktbedrageri lyder: 

  • Udlevér aldrig bekræftelseskoder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen.
  • Søg selv myndighedens eller banken telefonnummer frem på internettet og ring til dem.
  • Læg røret på hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.
  •   

Gode råd til at undgå at blive et muldyr:

  • Lad ikke andre overføre penge til din konto, som du skal overføre videre
  • Hæv ikke penge for andre.
  • Er det svært at sige nej, og bliver du utryg ved situationen, kan du sige, at du ikke har dit betalingskort på dig, eller at du ikke har MobilePay. /sebro

 

 

Se også