Ny præst i Tyrstrup og Hjerndrup har rødder i Norge og Sydslesvig

63-årige

tiltrådte sit embede som sognepræst i Tyrstrup og Hjerndrup Kirker pr. 1. april. Bag sig har hun en §2-uddannelse som præst fra Viborg Stift.

En §2-uddannelse i folkekirken er for akademikere, der allerede har en anden kandidatuddannelse end teologi.
Liv Marit Tjelle Holm er 63 år og blev i januar 2020 ordineret som præst i Viborg Stift, hvorefter hun fik embede som sognepræst i Thyholm Pastorat.
Hun har efterfølgende haft et vikariat som sognepræst i Sommersted og Oksenvad.
– Jeg kommer oprindelig fra Norge og er gift med Jørgen, som har været præst i Sydslesvig, men nu er gået på pension. Jeg er oprindelig uddannet skolelærer, men tog en såkaldt §2-uddannelse i Viborg og Aarhus Stifter, da vi flyttede ”hjem” til Danmark, fortæller Liv Marit Tjelle Holm til stiftets hjemmeside.

Hvorfor blev du præst?
– Jeg var heldig og fik mulighed for at uddanne mig til præst som 56-årig. Jeg har på mange måder fået lov at være en trosformidler hele livet som skolelærer og præstekone, men dette blev en ny anledning, hvor jeg får lov at være med til at give andre mennesker gode vækstbetingelser for deres tro, gennem gudstjenester, samtaler og undervisning.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
– Jeg vil gerne være en præst, som møder mennesker med åbenhed og tid til nærvær. Samtidig er jeg bevidst om min opgave om at forkynde evangeliet, for at mennesker skal komme til tro, og at det i praksis kan gøres på mange forskellige måder.
Jeg ønsker, at søndagens gudstjeneste bliver det sted i ugen, hvor vi alle frit kan gå ind og hente kraft og inspiration til hverdagen.

Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
– Jeg tror, at det er den generelle utryghed, vi oplever for tiden med den intense nyhedsflom, som skyller ind over os. Klimaforandringer, krig og oprustning i en verden, hvor magtbalancen er under forandring.
Samtidigt er det den enkeltes liv, som i praksis bliver den største udfordring, hvor vi slider med nære relationer og hele tiden præsenteres for nye valg i længslen efter at få det bedste ud af vores eget liv. Hvor sociale platforme stjæler vores tid, og vi glemmer at banke på naboens dør.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
– Det er, at den grundlæggende holder fast ved sit særpræg, sine tekster og praksisser. Uanset hvad folk tror på, kan bibelfortællinger spejle vor eksistens, begravelser være til trøst og gudstjenester give mod på dagligdagen.
Derfor skal vi også frimodigt give alle, som har lyst, gode alibier for at komme i kirke, til de forskellige aktiviteter, for kristendommen kan tilbyde det moderne menneske alt, det længes efter: gode rammer, fællesskab, magi og poesi.

Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
– En dansk salme, som jeg holder særligt af, er ”Uberørt af byens travlhed” (nr. 331), fordi jeg synes, netop den skildrer så fint, hvad dette særlige rum og søndagens faste gudstjeneste giver os.

Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
– Kærlighedens stærke ord i 1. Korinterbrev 13 griber jeg ofte til. Særlig afslutningen v.12-13:
”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”
Som kristen er det også vigtig at forstå, at vi ikke forstår det hele endnu, at vi ser ”i et spejl, en gåde”, men at vi en gang skal se klart, er håbet, jeg lever med. Dog er kærligheden det, som er størst af de tre.
HaderslevStift/Henri.