Nyt spændende boligbyggeri på vej i Christiansfeld

Første spadestik er taget og gravemaskinerne er sat i jorden til nye udlejningsboliger i udstykningen Sønderkobbel 

En foreløbig illustration over det det nye boligbyggeri på Sønderkobbel.

Her tager Jens Hagen fra VEA det første spadestik til det boligbyggeri på Sønderkobbel. (Privatfoto)

Af Svend Erik Brodersen 
journalist DJ (sebro)

CHRISTIANSFELD: Vil du bo moderne i den gamIe historiske Unesco by, Christiansfeld, så får du snart muligheden. Det første spadestik og gravemaskinerne er, trods prisstigninger og inflation, sat i jorden som start på et nyt spændende boligbyggeri i den nye udstykning, Sønderkobbel, omfattende 42 nye boliger.

Opførelsen af de nye boliger sker på en såkaldt storparcel i den kommunale udstykning. Bag projektet investor står ejendomsselskabet Hokton A/S og Selmer Gruppen A/S, som begge har hjemsted i Vejle.

Det er Selmer Byg, der skal opføre de ny boliger, som bliver såkaldt “tæt lav bebyggelse”, mens det er firmaet VEA, der skal stå for administrationen og for udlejning af boligerne. De nye boliger på Sønderkobbel får navnet “Lillekobbel”.

– Vi mener Christiansfeld er interessant at investere i med sin geografiske placering, og med nem adgang til motorvejsnettet og med flere større byer indenfor rækkevidde. Herudover er der alle hverdagens fornødenheder i byen, såsom indkøb, skole, fritidscenter Cuben og meget mere. Og så er midtbyen jo utrolig smuk.” siger Lasse Nybo Kæseler, der er controller og udvikler i Selmer Gruppen A/S, her til avisen.

Hvis du påtænker, at benytte muligheden for at komme til at bo i en af de nye boliger, må du dog væbne dig med en lille smule tålmodighed. Udlejningsmaterialet for de nye boliger i “Lillekobbel” ventes nemlig først helt klar til præsentation i løbet af februar måned og med forventet indflytning allerede sidst på året:

– Men selvom vi ikke har annonceret projektet til udlejning endnu, er der allerede folk, der har taget kontakt til os, fordi de er interesserede i en bolig netop i Christiansfeld. Og skulle der være flere, som ønsker det samme, så kan man allerede nu blive skrevet på en liste. Og man er også velkommen til at tage kontakt til udlejningskonsulent Jens Hagen hos, VEA, lyder det videre fra initiativtagerne til projekter på Sønderkobbel. Kontakten er : E-mail: JH@vea.dk eller tlf: 27 14 48 12.

 

Fakta:

–                         42 boliger der opføres som række- og dobbelthuse

–                         Boligerne bliver i størrelserne 68, 78, 91 & 98 m2

–                         Lejepriser starter ved 6. 995,- kr. pr. måned

–                         Forventet indflytning ultimo 2023

–                         Forventet opstart af udlejning i løbet af februar 2023.

/sebro

Se også