Jacob Ville prøver igen som Venstres borgmesterkandidat

Eva Kjer Hansen har nu officielt meddelt, at hun helt forlader politik for at tiltræde et job i det private erhvervsliv

               Billedtekst: Jacob Ville (V) prøver igen på, at blive Koldings næste borgmester.

 POLITIK:  Ikke helt overraskende melder Jacob Ville (V) sig nu klar som borgmesterkandidat i Kolding til næste kommunalvalg for sit parti, Venstre. Om han bliver valgt, bliver dog først endelig afgjort på en generalforsamling i vælgerforeningen 27. marts.

Jacob Ville var også med helt fremme i kampen om sit partis borgmesterkandidat ved det seneste kommunalvalg i november i fjor, men blev vraget af et lille flertal af partiets medlemmer, som i stedet for ønskede Eva Kjer Hansen.

Jacobs Ville har meddelt sit parti, at han stiller op i kampen om at blive Koldings borgmester ved næste valg. Og udmeldingen om dette fra Venstres Vælgerforening kommer næsten samtidigt med, at Eva Kjer Hansen, gør nu alvor af hendes tidligere meddelelser om, at hun helt vil forlade dansk politik.
Som tidligere omtalt, så glippede det ved det seneste kommunalvalg for Eva Kjer Hansen at snuppe borgmesterposten i Kolding. Og det tillige med at hun heller ikke opnåede genvalg til Folketinget, har medvirket til hendes exit fra dansk politik.
Eva Kjer Hansen har netop meldt offentligt ud, at hun har fået job i det private erhvervsliv. Dog snupper hun forinden lige et 10 ugers barselsvikariat i Folketinget. Og det bliver da også først til sommer, hun forlader byrådet i Kolding.
Eva Kjer Hansen har meldt ud på sin Linkedin-profi, at hun starter sit private job som partner og senior konsulent hos Mangaard & Partners.  /sebro.

 

 

 

Se også