Svindlere lænsede ældre kvinde fra Christiansfeld for op mod 20.000 kroner  

CHRISTIANSFELD: En 91-årig kvinde fra Christiansfeld har været udsat for et groft svindelnummer. En falsk bankrådgiver fik hende til at udlevere sit hævekort, og det har nu kostet hende op mod 20.000 kroner.

Politiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi fortæller til pressen, at Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen mandag fra den 91-årige kvinde fra Christiansfeld. Hun havde været i byen for at hæve kontanter, da en fremmed kvinde bag hende kort henvendte sig til hende.
Dagen efter blev den 91-årige kvinde ringet op i sit hjem netop af en kvinde, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Hun ville blot orientere om, at kvindens konto var i færd med at blive lænset for penge af nogle svindlere, som sendte hendes penge over på en spansk bankkonto.
”Bankdamen” ville derfor sende en kollega ud på hendes adresse og hente hendes hævekort. Og dukkede op cirka 20 minutter senere.
Den 91-årige kvinde udleverer helt godtroende sit hævekort og får at vide, at hun snarest vil blive kontaktet af Danske Bank. Det sker dog ikke, men hos Danske Bank kunne man fortælle, at de aldrig har haft en bankmedarbejder forbi for at hente hendes hævekort.
Det anses, at koden til kortet må være afluret af kvinden, da den 91-årige hævede penge dagen før. Kvindens konto blev lænset op mod 20.000 kroner. En af hævingerne har fundet sted i Vamdrup.
Politiet advarer mod disse svindelnumre og benytter sagen til at man får spredt afvarslet ud om, at hverken politi – eller banker kommer ud og henter hævekort. Og om at man heller ikke skal udlevere hverken sit Nem-ID eller andre oplysninger til fremmede. Politiet opfordrer til, hvis der er mistanke om svindlere, at ringe til politiet på telefon 114. /sebro. 

 

Se også