Danmarksmester bag Lunderskovs nye fysioterapi

”Jeg havde en idé om, at det var meget federe ude i verden,” siger Anders Madsen.

”Sådan er det nok for mange. Da man var teenager skete der nok lidt for lidt herude. Men jeg fandt ud af, at alt hvad jeg forbandt med hjem, det hørte til her i Lunderskov. Og når man får børn, reflekterer man lidt mere over det; herude er der trygt og godt, og man ved, hvem hinanden er. Det tiltaler mig.”

Anders er født og opvokset i det lokale område. Efter 8 år væk fra Lunderskov er han nu vendt tilbage.

Derfor sidder han i dag i den fysioterapiklinik, som han åbnede 1. januar. Lokalet ligger i samme bygning som biblioteket. Det er ikke stort, men det, som skal være der, er her: En massagebriks, rengjorte træningsmåtter og stole med plads til samtale. På væggene hænger indrammede røde og blå t-shirts, fra da han blev Danmarksmester og fra hans deltagelse i Verdensmesterskaberne.

Hvorfor kampsport?

”Jeg har altid gået til kampsport i større eller mindre grad. Da jeg var lille, gik jeg til karate og brydning og senere til kickboksning. Kun afbrudt af almindelig ungdom i en periode,” fortæller Anders.

”Men senere fandt jeg tilbage til noget, der minder om brydning, brasiliansk jiu-jitsu. Det blev jeg grebet af, og jeg fandt ud af, at jeg var ret god til det. Og så vil man gerne udforske det lidt mere. I min studietid brugte jeg derfor meget tid på træning. Jeg trænede 2 timer hver dag ved siden af studiet.” Han trækker på skulderen og forklarer: ”Der var lidt mere disponibel tid.

Samtidigt begyndte jeg også til MMA, så jeg dyrkede både brasiliansk jiu-jitsu og MMA på samme tid.”

Kampsporten MMA

MMA er en relativt ny sportsgren og ikke så stor i Danmark endnu. MMA står for Mixed Martial Arts.

Anders forklarer begrebet:

”Man ville gerne undersøge, hvilken kampsport der var mest effektiv. Det gjorde man ved at sætte dem op imod hinanden. I starten måtte man alt, men nu er det blevet en sport for sig selv og har fået et pænere regelsæt. Man må fx ikke bide hinanden, slå hinanden i ryggen eller stikke fingre ind i kropsåbninger.”

Selvom man ikke skulle tro det, forklarer Anders, at det ud fra studier har vist sig, at færre får alvorlige skader i MMA end i fx boksning, hvor hjerneskaderne er markant flere. Alligevel ser det blodigt ud, for de har mindre handsker på og får derfor flere overfladiske sår.
Og så er det ifølge Anders: ”Verdens hurtigst voksende sport.”

VM i 2018

”Jeg har været Danmarksmester i brasiliansk jiu-jitsu og MMA to gange, og så var jeg til VM i 2018 i MMA.”

Oplevelserne sidder stadig i ham.

”Det var rigtig fedt at være til VM. Men i og med at sporten var så ny i Danmark, var jeg alene afsted. Jeg havde ikke et hold omkring mig. I stedet blev jeg tilknyttet det svenske landshold og fik råd og vejledning af dem, og de var med i mit ringhjørne, men jeg havde ikke nogen, jeg kendte. Det har fyldt rigtig meget det her med træning og kampsport. Nu fylder det lidt mindre, efter at jeg fik børn og har åbnet klinikken herude.”

Helt har han dog ikke sluppet det.

”Jeg konkurrerer lidt i Brasiliansk jiu-jitsu stadig, men har trukket mig fra konkurrencedelen i MMA.”

Her er han i stedet dommer. Desuden glæder det ham, at der lige nu er snak om, at han skal være en del af MMA-landsholdet for at varetage praktiske opgaver.

Andre muligheder åbnede sig

Anders var overrasket over alle de muligheder, som mesterskaberne kastede af sig. Bla. underviser han også i Koldingklubben Fighters.

”Der fungerer jeg som cheftræner for fem andre trænere. Udover træning er formålet og en del af Figthers vision at styrke personligheden hos unge mennesker, udvikle deres karakterer, lære dem lidt om færdigheder og det at være en del af foreningslivet. Formålet er, at opdrage dem til at være et godt menneske, men også en fighter. Det er det, vi forsøger at skabe dernede.”

Fysioterapistudiet overraskede

”Vi har haft sygdom i familien, og det har jeg fulgt tæt på. Og da jeg altid har haft interesse i træning og sundhed, begyndte tanken om at hjælpe andre at tænde mig meget.”

Derfor ville han gerne være fysioterapeut. Men han blev overrasket over dybden i uddannelsen.

”Jeg troede måske, det var lidt noget andet, da jeg startede som fysioterapeut. Jeg troede, at det var mere sportsorienteret, end det egentligt er. Jeg var ikke klar over, at det var så sygdomsbetonet. Det er mest livsstilssygdomme og overbelastningsskader, man arbejder med. Men jeg har fundet ud af med tiden, at det er lige meget, om du hjælper folk på det her niveau – eller der her niveau – eller det her niveau.”

Han løfter hånden og tegner streger i luften nedefra og op.

”Formålet er, at folks livskvalitet skal holdes på et niveau gennem hele livet, så de kan være en del af samfundslivet og deres egen fritid.”

Fordele fra kampsportserfaring

Det vigtigste for Anders i behandlingen er netop at skabe livskvalitet. Dér hjælper hans mange erfaringer fra både træning, konkurrence, undervisning og tidligere ansættelser.

”Jeg har en stor kropsforståelse ved at have været der selv. Det gi’r mig en opfattelse af, hvordan kroppen fungerer. Desuden giver det mig en anden forståelse anatomisk, fordi jeg også har det i hænderne.”

Og så hjælper erfaringen ham med at motivere til ihærdighed. På væggen hænger et citat af Edward Stanley: “Hvis du ikke har tid til motion nu, så må du afsætte tid til sygdom senere.”
”Den er direkte,” erkender han.

”Men meget sigende, for det er rigtigt nok ift. mange af de her livsstilssygdomme. Citatet betyder dog ikke, at alle skal ud og være sportsatleter. Det betyder bare, at du skal finde ud af, hvad der virker for dig ift. din sundhed og ift. din målsætning. Det er sundhed i min verden. Så det er det, jeg gerne vil slå mig på hernede.”

Hjemme igen

Anders blev færdiguddannet i 2020 og har været ansat i Kolding som fysioterapeut siden, men har altid drømt om at blive selvstændig og at komme tilbage til Lunderskov.

”Jeg vil gerne være med til at højne samfunds- og bylivet herude generelt. Der har jo været en periode, hvor tingene er gået tilbage, og butikker er lukket. Jeg vil gerne være med til at skabe noget herude, særligt nu hvor mine børn skal vokse op her. Så det var nærliggende. Jeg er jo flyttet herud igen, hvor min mor og min familie bor. Min far bor her ikke mere, men bor på Fyn med sin kæreste. Hun har haft et værtshus herude engang, der hvor der er pizzaria nu. Bodega Vognmanden hed det.”

Anders er lokalmand med store drømme for sin fysioterapi og for byen. For ham var ude virkeligt godt, men hjemme er bedst.