Medarbejdere evakueret ved brandalarm

Alle medarbejdere hos Moveero i Nagbøl blev ved brandalarm evakueret til samling på en P- plads. Virksomhedens egen brandbil ses th. i billedet.

NAGBØL/LUNDERSKOV: Tirsdag før påske (04.04.23) klokken ved 07.30 blev det automatiske brandalarmeringssystem (ABA) aktiveret hos den store virksomhed Moveero i Nagbøl ved Lunderskov.

Og straks efter gældende interne instruks forlod  samtlige medarbejdere deres arbejdspladser og samledes i sikkerhed på en P-plads uden for virksomheden.
Samtidig – også helt automatisk – blev virksomhedens egne brandfolk med brandbil – sammen med TrekantBrand station Lunderskov alarmeret. Fra stationen i Lunderskov sendtes i første omgang kun en tanksprøjte. Og fra Kolding en indsatsleder. Senere blev suppleret med en vandtankvogn fra Lunderskov.
En undersøgelse viste, at alarmen skyldtes, at der var gået ind i et filteranlæg inde i fabrikken – og det er langt fra første gang, det sker. Brandvæsnet har flere gange tidligere assisteret ved lignende hændelser. Ilden tirsdag morgen kom hurtigt under kontrol, og alle medarbejdere kunne vende tilbage til deres arbejdspladser, og heldigvis uden at nogen af dem var kommet noget til.
Moveero fremstiller hjul i alle afskygninger til landsbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner og profilerer sig som førende på verdensplan./ seb

Se også