Spørgsmål til Miljø og Klimaudvalget Kolding Kommune

LÆSERBREV: I et læserbrev i Fællesavisen kan jeg forstå, at man som politiker arbejder på tid, når der er diverse møder.

På et møde, hvor Molle stiller spørgsmål omkring møllen i Sjølund, er I (andre) forarget over, at han har brugt jeres tid på, hvad I mener er unyttigt og derefter måtte hastebeslutte flere andre forslag.

Jeg citerer fra brevet, ”Tid er vigtig”. Vigtigere end borgerne i Sjølund?

”Så den ekstra tid, vi brugte på punktet, medførte forhastet og dårlig behandling af de efterfølgende sager”.

Hvem er det så lige gået ud over, og vil der komme flere sager på grund af jeres forhastede beslutning?

”Værre er, at enkelte udvalgsmedlemmer på grund af andre aftaler var nødt til at gå” skriver I.
Sidder der politikere i udvalget, der ikke har lyst eller energi til at blive, eller er de der for pengenes skyld?

Peter Pallesen
Damgårdsparken 41
Christiansfeld

Se også