9 dage med Kreative Værksteder i Hejlsminde

De lokale kunsthåndværkere er igen ved at gøre klar til de ”Kreative Værksteder” i Hejlsminde Forsamlinghus. Den arbejdende udstilling løber af stabelen om fire uger fra den 22.-30. juli.

Sophie Dahlmann syr bl.a. spændende patchwork.

Hvert år er det en stor succes, når lokale kunsthåndværkere – sammen med inviterede kunsthåndværkere fra resten af landet – udstiller i Hejlsminde Forsamlingshus.

Her er der i år mulighed for at møde ikke færre end 12 kunstnere og kunsthåndværkere.
Det er populært, både blandt feriegæster og de lokale at besøge forsamlingshuset. Og her er der også mulighed for at få en kop kaffe med Lise Brochs hjemmebagte kage fra 13.30-16.30 hver dag.

Det er dog ikke alle 12 udstillere, der er på udstillingen hele ugen. Foruden de 8 faste udstillere, der er med hele ugen, er der 4 udstillere, som er med på skift i løbet af ugen.
Hele ugen kan man møde Annelise Nielsen ved væven. Sophie Dahlmann syr patchwork, Birthe Engedal viser sine malerier med lokale motiver. Preben Nielsen fletter pileflet. Birgitte Gaardsted brænder glasstænger om til glasperler. Hanne Nothlev viser sine flotte filt-jakker, og så er der Inga Jørgensen med de hjemmesyede tasker.

Hele ugen kan man møde Annelise Nielsen ved væven.

De første dage viser Inger Bie sit flotte glaserede stentøjskeramik. Lene Olsen har bl.a. små vævede malerier med. De sidste dage i ugen er det Anne Luxhøj med træ og keramiker Helle Valgreen.

Birgitte Gaardsted brænder glasstænger om til glasperler.

Så der er mulighed for at se meget forskelligt flot kunsthåndværk og samtidig nyde den flotte natur og strand ved Hejlsminde. Det sker alt sammen fra lørdag den 22. juli til og med søndag den 30. juli kl. 10-17.

Se også