Kongeligt besøg ved jubilæumsfest

Kronprinsparret spreder kongelig atmosfære over Christiansfelds 250 års-jubilæum. De deltager i kærlighedsmåltidet ved gudstjenesten og går derefter over til Søstrehuset og ud til Gudsageren. Bagefter spiser de middag på Brødremenighedens Hotel sammen med indbudte gæster fra byen. Foto: Hasse Nielsen © Kongehuset.

Søndag 13. august er årets store festdag i Christiansfeld. Det er nemlig 250 år siden Brødremenigheden grundlagde Christiansfeld.

Museum Kolding, Brødremenigheden og Kolding Kommune har sammen skabt en festdag, som er et potpourri af oplevelser.

Dagen bliver en folkefest i byen med besøg af kronprinsparret, festgudstjeneste, koncerter, dramatiserede guidede ture, dukketeater, fotoudstilling, foredrag, rundvisninger i jubilæumsudstillingen, åbne butikker og spisesteder og kærlighedsmåltid.

Kronprinsparret deltager i festdagen

Kronprinsparret deltager i festgudstjenesten, bagefter bliver de vist rundt i Christiansfeld.
Rundvisningen starter ved brønden på Kirkepladsen, til jubilæumsudstillingen og fortsætter i den historiske bydel.

Festgudstjeneste

Den officielle markering begynder med festgudstjeneste i Brødremenighedens Kirke, hvor Kronprinsparret deltager. Her er kun adgang for dem, der på forhånd har bestilt billet på Museum Koldings hjemmeside https://museumkolding.dk/koeb-billet/

Der er dog ikke plads til alle i kirken, men efter gudstjenesten går Kronprinsparret tur i Christiansfeld – startende med et besøg ved brønden på Kirkepladsen.

På en dramatiseret byvandring følger man Kammerherreinde Christina Friederica von Holstein og hendes gæst.

Dramatiseret byvandring

Året er 1781, og kammerherreinde Christina Friederica von Holstein tager imod sin fine gæst, Sir Edward Brighthill.

På denne dramatiserede byvandring træder man direkte ind i historien, og sammen med skuespillere bliver fortidens personer levende.

Gæster inviteres med på en elegant promenade gennem byens gader, kammerherreinden beretter om spændende detaljer og sjove vinkler fra hverdagen i Brødremenighedens Christiansfeld. Som deltager er man en aktiv del af turen, og man kommer tæt på kammerherreinden og hendes nysgerrige gæst.

Det sker på dagen kl. 10.45, 12.30 og 14.00 og varer 30 minutter.

Man mødes ved Søstrehusets hovedtrappe. Det er gratis, men man skal have billet via museumkolding.dk.

Der foregår også dukketeater med Løven Lumba

Historien foregår i Musiksalen, Søstrehuset 2. sal.

Museumsinspektør Louise Klinge viser rundt i den særlige jubilæumsudstilling i den gamle pige-sovesal på anden sal i Søstrehuset.

Se også