Loppemarked omsatte for 46.700 kr. til velgørende formål

Ys Men’s klubben takker for opbakning ved det sidste loppemarked inden jul.

Der er stor opbakning til de loppemarkeder, som holdes i Loppegården på Rolykkevej 4 i Lunderskov. Overskuddet går til velgørende formål.

– Tak for den store opbakning, siger Hans Chr Rask fra Y’s Men’s klubben i Lunderskov efter det sidste loppemarked i år i Loppegården på Rolykkevej.

Loppemarkedet gav et flot resultat, som går til velgørende formål.

– I det fine efterårsvejr aflagde rigtig mange besøg på ”Loppegaarden”. Efter 3 timers marked med højt humør og glade mennesker blev omsætningen på 46.700 kr., fortæller Hans Chr Rask fra klubben.

– Vi takker for opbakningen, og vi ses igen til næste loppemarked den 2. marts 2024.

Se også